NYT BIND af Solas i butikkerne nu! KLIK og KØB!
Annoncér på Seriejournalen | Om Seriejournalen | Samarbejde | Præmiesponsor | Gratis indhold på din side | Link til SJ | SJ som startside | RSS
BLOGS  NYHEDER  ARTIKLER  INTERVIEWS  KLUMMER  ANMELDELSER  KØB/SALG/BYTTE  DEBAT  NYHEDSBREV  SØG 
Samlernoter
Blade af en gammel tegneseriesamlers dagbog
Tegneserieblog af Asger Pedersen
Mit galleri

Besøgsstatistik

Samlernoter: ny årgang
Af Asger Pedersen | 07.04.2010

Nå, så er det vist på tide at få min blog opdateret. Det har været et travlt halvår, jeg er flyttet og har først nå fået min samling nogenlunde på plads igen. Jeg har været på 'lopperne mange gange, og der har da været en del godt. F.eks. igår: Jeg har aldrig fået købt nogen af Johan Nørgaard Pedersens Bill Nash-serie, og havde aldrig regnet med, at den dukkede op i Kalundborg; men dér lå den pludselg - 17 af de første 37 albums i ræddi fin stand, og endda en håndfuld dubletter. så kan jeg da endelig få læst hans hæsblæsende krimier og biljagter.

Et par sjældenheder var der skam også: to nr. af Gas fra 1963, det kom til at hedde Dansk MAD fra 1964. Jeg har dem godtnok i forvejen, men kun i form af et samlehæfte med de to første årgange; rigtige hæfter er at foretrække.

En håndfuld AA&Co og -Extra udgjorde det mere almindelige, og så var der et Felix nr. 1 fra 1969: hæftet der introducerede Sølvpil i DK. Efter at Daffy gik ind, udgav Allers to nye humor-blade: Davs! der indeholdt Alvin og de skøre Jordegern og en håndfuld andre bedst glemte amerikanske serier, samt Felix, der bestod af serier fra det belgiske Studio Vandersteen. Der kom kun 50 nr. så gik det ind men blev afløst af Sølvpil, der de næste 15 år stort set udgjorde hele Allers tegneserieudgivelse.


EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Sommerens sidste 'Lopper
Af Asger Pedersen | 02.09.2009

Så var det sommerens sidste Spildopperne. Jeg har ikke været der de sidste 3 gange, da der ikke bliver samlet ind i juli og august, jeg har heller ikke haft så god tid. Men en af samlerklubbens medlemmer fortalte mig, at der var kommet en del nyt, så jeg mødte op alligevel, og der var da også lidt godter: For at ta’ det mest spændende først, så var der et hæfte med Gettermans ’Mac Money’, Orla Getterman er mest kendt for sin panelserie ’Hjemme hos Helle’ og utallige vittighedstegninger, men i 50erne lavede han sammen med Knut Dokker dagsstriben ’Mac Money’ om en skotte; den lå nok lidt tæt på Engholms ’Fedthas’, men der kom da et enkelt hefte med serien i 1957.

Jeg var selvfølgelig i biffen og se Frank Millers ’300’ skønt jeg endnu ikke har læst serien. Men det er ikke første gang, historien om Kong Leonidas og Perserne er filmatiseret. I 60erne kom filmen ’Løven fra Sparta’ og den blev sandelig også udgivet som tegneserie på dansk i Film Klassikere nr. 12, som jeg også fandt i et pænt eks. Sammen med et enkelt Ill. Klass. 27 i 2. Udg.

3 ’AA&Co’. Fra 60erne fandt jeg, deriblandt nr. 1/67 som af en eller anden årsag står til meget mere i Komiklex end de andre nr. i årgangen. Et nr. af ’Raket Serien’ (fra 60erne, SF historier af spansk tilsnit), et ’Monster Allergy’, ’Steen & Stoffer’ minialbum; og som rosinen i pølseenden et af Werdelins ’Café’-albums nr. 1 faktisk. Nåja, så fik jeg et halvt hundrede nr. af ’Basserne’ fra de seneste år, det er jo altid morsom læsning.

En rimelig høst for en seriesamler, synes jeg, gav 100 kr for hele bunken. Næste tirsdag er der sikkert meget, da de samler ind på lørdag. Ill be there…


EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Det Blå Marked i Haslev
Af Asger Pedersen | 30.08.2009

Så var det tid for et af Svebølle Samlerklubs arrangementer; denne gang var det en bustur til Det Blå Marked i Haslev.

Vi kørte fra Kalundborg/Svebølle ved 9-tiden i en lejet bus, 20 personer incl. et par ikke-medlemmer; og ca. 10.30 var vi i Haslev, parkerede ved en stor fabrikshal og myldrede ind. Komplet uoverskueligt var det i starten, da der var ca. en hektar under tag og over 100 faste kræmmerstande med alt, hvad man kan finde på at sælge.

Jeg gik selvfølgelig efter tegneserier, og i begyndelsen fandt jeg ikke rigtig noget, men henad middagstid dukkede der et par sjove ting op: O. Jacobsens klassiske svenske 'Adamson' udgivet af Special-Pædagogisk Forlag (?) og en sjov norsk sag: 'A/S Lys og Luft', en serie om værnemageri udgivet i Oslo 1946, endda signeret af tegneren Arne Taraldsen. Et par Disney's Månedshæfter, lidt Daffy og et par Illustrerede Klassikere dukkede osse op samt et par albums, bla.a. et Vakse Viggo på Islandsk! Af andre sjove ting var der et Chiquita-hæfte af Studio Vandersteen, Rocky II HC (Kellerman, ikke Stallone) og Carlt 27.årg samt et omslagsløst årg. 47, jeg fik gratis. Som rosinen i pølseenden fik jeg Sterankos Nick Fury fra Carlsen for en 5'er, hvor ryglimen stadig holdt sammen på albummet, det ser man ellers ikke så tit.

Alt i alt havde vi en hyggelig tur; på onsdag holder vi ordinært medlemsmøde på Svebølle skole, hvor vi nok skal snakke om den, det blir hygsomt. Hvis nogen kommer forbi Haslev en lørdag eller søndag, kan jeg anbefale at bruge 3-4 timer i Det Blå Marked, mindre kan ikke gøre det, det er s'gu stort


EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Otto Frello
Af Asger Pedersen | 19.07.2009

Måske husker lidt ældre samlere et album med Olsen Banden, som blev udgivet i 1977 af Borgen. tegneren (og forfatteren) var Otto Frello, og der var almindelig enighed om, at det var et røvsyg tegneserie. der var også en anmeldelse/artikel om den i Kulørte Sider. På tegneserieudstillingen i Huset samme år kom Frello forbi og præsenterede sig, en høflig mand i 50erne, og vi fik en lille snak med ham, hvoraf jeg ikke husker meget; han var forstander for Skolen for fri og merkantil Kunst og havde illustreret en håndfuld håndbøger for Politikens forlag.

På min ferie i Sønderjylland for nylig besøgte vi min søster, og hun fortalte om en kunstudstilling i Varde med netop Otto Frello. Et kig i en brochure overbeviste os straks om, at den var et besøg værd, og dagen efter kørte vi derop. Og det var overvældende! Ud over en række plancher med hans illustrationer til Politiken: minutiøse tegninger af alt fra klædedragt til luftskibe, var der hundreder af malerier, de fleste med motiv fra hans egen fantasi, se: www.ottofrello.dk

Et af dem: Københavnerbillede, er brugt som omslag på albummet København - en Serieantologi fra Borgen 1987; det er et meget detaljeret gadebillede med flere tidsaldre oven på hinanden, en lille detalje: check signaturen, der står '1992' OFs måde at få endnu en tidsdimension med i billedet.

Men ellers er udstillingen på Varde museum absolut værd at se, den står til engang i september, så vidt jeg husker.


EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: At udstille sin samling
Af Asger Pedersen | 23.04.2009

I Svebølle samlerklub har vi en udstilling hvert andet år. Som formand er jeg meget involveret i dette, og jeg udstiller da også hver gang.

I år er det jo som bekendt jubelår for Anders And: Anders And & Co. havde jubilæum d. 1. marts, og det var tilfældigvis den dato, vi havde bestemt os at afholde vores udstilling, så jeg udstillede selvfølgelig min samling af AA og andre Disney-serier. Da Anders Hjorth-Jørgensen også er medlem af klubben, foreslog jeg ham, at vi arbejdede sammen om udstillingen, og vi fik udarbejdet et koncept, der gik ud på, at jeg dels udstillede hele min samling, dels lavede vi en plancheudstilling om Disney-serietegnere med hovedvægten på danske tegnere.

Nu er det jo sin sag at udstille ca. 3000 Anders And-blade, 300 Jumbobøger og flere hundrede albums og specialudgivelser, man må nødvendigvis vælge ud; så jeg fik lavet 6 store krydsfinersplader, som jeg satte lister på. Skruet fast på reolstiger udgjorde de et rimeligt grundlag for udstillingen, og jeg stillede så blot bladene op på listerne, undtagen mit nr. 1/49, som jeg havde sat i glas og ramme og skruet fast til pladen. Derudover var der plads til et par Dansk Familieblads Billedhæfter samt 3-6 nr. fra hver årgang, resten lod jeg stå i en række i tidsskriftskassetter på bordet foran, og der fordelte jeg også nogle hundrede Jumbobøger, albums og diverse.

På bagsiden af pladerne hængte vi plancherne. Jeg havde udvalgt materialet, men Anders H-J havde med vanlig professionalisme redigeret det: forstørret nogle sider og skrevet tekst til, så de blev flotte. Meningen var så, at de senere skulle op og hænge i Tegneseriemuseet, Kalundborg Museum, og det har de da også gjort fra 1. april, de blir hængende et års tid, hvis nogen har lyst til at se dem.

Udstillingen foregik i Rynkevangshallen, Kalundborg, og den var ikke så godt besøgt, som vi havde håbet: ca. 250 besøgende var der, men vi havde en hyggelig dag. til gengæld kom der et par gentlemen fra den lokale presse, så jeg har været i avisen mindst 4 gange med min samling, senest i forbindelse med åbneingen af Tegneseriemuseets samling.

Om to år skal jeg udstille igen, det blir meget mindre: Temaet har jeg bestemt til '40 år med dansk tegneseriefandom'


EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Udklip, udklip, udklip...
Af Asger Pedersen | 27.01.2009
Var igen på 'lopperne. Det ser ud til, at de poser med udklip fra sidst kun var dem, de havde tænkt sig at smide i containeren. De havde lagt en hel banankasse med udklip til side til mig denne gang: Der var 15 mapper og udklipsbøger med mange forskellige serier. flere årgange af Prins Valiant fra skipper Skræk, 100vis af sider med Hogarths Tarzan fra Søndags BT (tror jeg) og Uge-Revyen. De fire første årgange af Egene, ved ikke om de er komplette. Flere Johnny Hazard/Willy og nogle Jed Cooper. derudover var der mapper med avisudklip fra besættelsestiden, ingen tegneserier, men jeg kender nogen, der måske ku få fornøjelse af dem. Som et kuriøst indslag var der også en mappe med, hvad der foremkommer at være for- og bagsider af 'Classics Library Terry and the Pirates'; måske har en samler hevet indmaden ud for at indbinde dem. Også et par relevante bøger ver der: 'A history of the comic strip' af Pierre Couperie og Maurice Horn fra 1968 (am. 1971), et af de tidlige værker om tegneserier. Samt Overstreet guide 1979 med EC-tema. Noget af en bunke...
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Willy og Valiant
Af Asger Pedersen | 26.01.2009
Var på lopperne igen i tirsdags, der var egentlig ikke noget, men en af kammeraterne fra Samlerklubben havde fundet et par arkivæsker med sjove ting til mig, mente han. Da jeg åbnede den ene, viste det sig at være mest løse sider klippet ud af Skipper Skræk-blade fra sidst i 50-erne, en fan af 'Den kære Familie' havde prøvet på at lave en samling af denne søndagsserie, der strakte sig over to sider i bladet. desuden var den en bunke løse sider af alt muligt andet fra Skipper Skræk. Nederst i den ene æske kom dog nogle andre ting til syne: 6 plasticomslag med Willy-udklip, godt nok ikke Willy på Eventyr, men Johnny Hazard, kaldet 'Willy' i Familie Journalen fra beg. af 50-erne, ikke helt komplet, men 30-40 sider fra hver årgang. Den anden æske indeholdt ud over nogle hundrede sider med 'den kære Familie' 2 pæne numre af Skipper Skræk 1956 (med omslag af Willy på Eventyr-tegneren Tage Andersen) og - tadaa - 5 tilsyneladende hele årgange Prins Valiant-udklip fra Ude og Hjemme i 60-erne, da den var i halvsidesformat. Sjovt nok har jeg aldrig gjort meget ud af at samle udklip af serier fra ugeblade, men efter jeg har besøgt Jan Wennebergs Willy-side, er der dukket udklip op fra mange sider, specielt i Samlerklub-regi. Således har jeg fået nogle årgange af Caniffs Jim og Piraterne, nogle gl. Willy, bla.a. den første side fra 1923 (Anders Hjort-Jørgensen gav mig dén) og Tage Andersens første fra 1956. Jeg har også fået de fleste Superman-sider fra Familie Journalen 1940 og en håndfuld Jens Lyn af Raymond fra 30-erne.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Spildopmagerne i det nye år
Af Asger Pedersen | 07.01.2009
Efter et par uger, hvor 'lopperne har holdt lukket, fik jeg igen mit ugentlige fix: en superheltesamler med hang til Venom må ha læsset en del af, for jeg fik fat på ca. 20 nr. af Edderkoppen/Spiderman samt to 'Krybet'one-shots og en amerikansk tradepaperback: Venom Returns. Endvidere var der nogle Superman og Projekt X...og Dave Stevens Rocketeer på fransk! Af bøger fandt jeg lidt Harry Potter, Dan Brown og Tolkien, og som aftenens clou: et Lord of the Rings skakspil. en god begyndelse på det nye samlerår. Er forresten gået i gang med forarbejdet til en Anders And- udstilling, der skal løbe af stabelen i Kalundborg d. 1. marts i år, mere om det senere.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Morfeus 1
Af Asger Pedersen | 12.12.2008
Jeg glemte selvfølgelig den mest spændende ting fra Spildopmagerne i tirsdags. Sælgeren havde lagt et hæfte i rødt omslag fra til mig, det var et privattryk af en ikke særlig amatøragtig serie, Morfeus 1: Hvem sagde hængerøv? udgivet og signeret af tegneren Anders Vejen Andersen 1984. Serien er nærmest i stil med Mordillos små figurer med store næser. Er der nogen, der har stødt på serien eller tegneren andetsteds? Den er ikke medtaget i Komiklex 1997.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Samlernoter: Sidste Store Tirsdag
Af Asger Pedersen | 09.12.2008
Så er det den sidste store tirsdag i år på 'lopperne. Og der var da også en god stor bunke til mig, og rigtig godt blandet: Først albums, der var to Corto Maltese, de to første i den hvide serie fra 80erne, godt nok i 2. opl. men hva, det er s'gu en (superlativ) serie, at tænke sig den blev bragt i det franske 'Pif'!?! Så var der et Blueberry og et Red Kelly samt et par Fr/Blg mere og Batman mod Ra's al Ghul af Neal Adams. Hæfter, der var en håndfuld Stjerne-klassikere, dem har jeg ikke set så tit de senere år, en håndfuld Marvel-klubben og et enkelt Stålanden på nye eventyr. Og to Mammutbøger. Også en god stak bøger fik jeg: Rune Kiddes 'Øl krummer ikke i sengen' i hardcover, mon det ikke er den samme som 'Øldrikkerens lille grønne', jeg har som paperback? Stephen King 'Det mørke Tårn 7', Dan Brown 'Morderisk Bedrag' og den nyligt afdøde Michael Crichton 'Frygtens ansigt' udgør aftenens spændingsromaner. Christian Jacq 'Frihedens Dronning' i 3 binder det historiske indfald, og blandt faglitteratur er der en lille bog: 'Crop Circles' samt Anders Enevig 'Tatere og rejsende', som jeg venter mig en del af, er rotvælsk f.ex. et keltisk sprog, eller er det en afart af romani? Alt i alt en god aften, jeg fik hele bunken for 300 kr.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Don Rosa 20 år i DK
Af Asger Pedersen | 25.11.2008
I lørdags kørte min søn mig til Kalundborg for at jeg kunne hente min bil, jeg havde ladet stå efter julefrokosten, og på vejen hjem holdt jeg ind ved Dansk Familiemarked på den gl. Carmen-fabrik. Dér har jeg før gjort goe fund, og denne gang fandt jeg da også en gammel ting fra 1948: 'Hjortedræber', J.F. Coopers roman tegnet af Kaare Bratung i klassisk episk stil. Desuden fik jeg en håndfuld nyere Jumbobøger. Også Spildopmagerne besøgte jeg, idag fandt jeg 'Nissernes Hemmelige Bog', fortsættelsen til 'Nisser i Hverdag og Fest', en næsten naturhistorisk beskrivelse af nisserne og deres liv. Der var en stabel Garfield farve-albums og to Bretecher. endelig fandt jeg et eks. af Mandelgaven 1988, hvor Don Rosas første Anders And-serie var i, det er et must for især yngre donaldister. Så har jeg oprettet en bruger på QXL, måske vil jeg forsøge mig med lidt netauktion, hvis jeg får tid.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Julemandens værksted x3
Af Asger Pedersen | 18.11.2008
Var lige i byen og spise sammen med min datter Louise, der fylder 17 idag, hun er forresten en habil manga-amatørtegner. Tillykke! Juleriet fortsætter for uformindsket styrket mere end en måned endnu på 'lopperne. Denne gang fandt jeg 'Disneys Juleaften', en tung indbundet sag med de klassiske julefilmsklip i tegneserieform, deriblandt også Julemandens Værksted. Også et lille 'Jul med Rasmus Klump'-hæfte fandt jeg, med striber udgivet af Amagerbanken. Det er sjældent at se ikke ombrudte Klump-striber, og her var en figur, jeg ikke havde set før: Mik, der ligner Skæg blot kun halvt så stor. 'Den Store Strid' fik jeg også, indbundet, dog ikke i helt fin stand. Så var der en håndfuld albums, bla.a. Valhalla 3 med den nye forside, jeg har den ellers kun i 1. udg.. En Jumbo 22, et par AAXtra samt 1/49 i '84 optrykket sluttede dagens fangst af serier. En lille anekdote: Min kæreste havde for en måneds tid siden besøg af en veninde fra Irland, der spiste hytteost til morgenmad. Jeg fortalte om en romanserie: Xanth af Piers Anthony om et magisk land, hvor tingene er, hvad de hedder! Således er hytteost i Xanth en art store oste, man kan hule ud og skære døre og vinduer i, hvorefter man (når man har luftet dem grundigt ud et par år) kan flytte ind i dem. Sjovt nok fandt jeg den første Xanth-roman: 'A Spell for Chameleon', og glæder mig til at genlæse den, Charmerende fantasy-fortælling, kan anbefales.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Julemandens værksted x2
Af Asger Pedersen | 11.11.2008
'Lopperne igen, og nu har de fundet juletingene frem. Fandt en gl. disneybog fra 1935: Julemandens Værksted, nok en dansk udgave af en Little Big Book, med billeder på hveranden side. Skørt nok gik jeg hen til børnebøger og fandt en moderne udg. af samme historie fra Silly Symphonies tegnefilmen. Mere Jul: Julemandens Breve af J.R.R. Tolkien, som han skrev og tegnede til sine børn 1920-39; samt Raymond Briggs (ham med 'Når vinden Blæser') Julemanden. Et par albums var der også, bl.a. Doonesbury nr. 8 og Deleurans 'Danmarks-Historie' bd. 2. af bøger fik jeg Harry Potter and the Deathly Hallows samt 'Stjerneskud - 100 års filmbilleder'. I linnedafd. fik jeg sørme også et sæt HP-sengetøj, og endelig ved 'film fandt jeg 'Earthsea' efter Ursula LeGuins bog. I morgen har vi igen møde i Svebølle Samlerklub, hvor vi skal snakke om vores udstilling d. 1. marts i Kalundborg (Der kommer et indlæg på SJ-forum senere).
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Tirsdag efter første lørdag...
Af Asger Pedersen | 06.11.2008
...i måneden er der som regel mange ting hos Spildopmagerne i Kalundborg, men denne gang var det lidt sløjt. Jeg havde mit barnebarn Mathias på 1 år med, det gik fint nok. Sælgeren havde gemt et af de gamle COMICS-albums (nr. 3) til mig, og ellers var der en lille håndfuld alm. albums: den norske Troldungen Trøfle 2 af Nordberg og Midthun, en sød sag i nærmest Uderzo-agtig stil, der dog skæmmes lidt af, at helt op til halvdelen af billederne er uden baggrund; Kafre bd. 2, en skør serie af Abuli-Daspastoras om en missionær, der evindeligt kæmper for at forhindre de hjernedøde indfødte i at bolle alt og alle; Frække Frederiks Håndbog i Kvinder. Så var der et MADblad og tre nr. af disneys Fairies (m. tegninger af w.i.t.c.h.-teamet, men da for dårlige historier) samt et par Jumbobøger. Derudover fandt jeg en Salvador Dali-biografi, selvfølgelig med masser af illus. Surrealisten Dali har inspireret mange serietegnere med sine vanvittige fotoagtige malerier. Og et par bøger: Stephen Kings forsøg i fantsy-genren, Talismanen, og Ken Folletts The Pillars of Earth. Endelig var der et par samlealbums til Leif, Danmarks' Højt Humør.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Hvad man finder på genbrugspladsen...?
Af Asger Pedersen | 03.11.2008
For et par år siden var jeg en tur på den kommunale genbrugsplads med nogle grene. Den gang havde de et klunsertelt, det er forsvundet ved kommunesammenlægningen, men jeg har fundet en del sjove ting der før i tiden. Nå men lige den dag var der en familie, der læssede tre flyttekasser af i teltet, og jeg kigede så efterfølgende i dem: Det var videofilm, og da jeg ser en del film, smed jeg dem ind i bilen. Vel hjemme tømte jeg kasserne og der var rigtignok ca. 100 film, heraf mange SF og fantasy, som jeg holder særligt af, bla.a. en komplet Lord of the Rings. Der var også nogle bøger (også en komplet Ringenes Herre) og tegneserier, Jumbobøger og næsten to hele årg. AA&Co. Nederst i den ene kasse lå så skatten: De 11 førstre bind af 'Den Komplette Årgang' Anders And, som jeg aldrig havde købt selv, da jeg har en del af de originale udgivelser og resten i genoptrykshæfter, men det var et fedt fund.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Fra Terra Nova til det Hellige Land
Af Asger Pedersen | 28.10.2008
'Lopperne igen igen. Det var sidste gang inden de samler ind på lørdag, så udvalget var ikke så stort, men sikken spredning! Allerførst var det albums, da fandt jeg Osteds 'Skæve Vinkler'. Så i bunken med blandet var der et eks. af 'Willy på Eventyr: Rumpiraten', det er længe siden, jeg har fundet et af dem, samt 'Og det var Danmark...2' og en Mammutbog (og en Jumbo- 18 1. udg.). Så lod jeg lige blikke stryge hen over hylden med kristelig litteratur, og sandeligen, der stod endnu et eks. af 'Menneskesønnen'. For to år siden fik min søn en hundehvalp, og i et ubemærket øjeblik fik den fat i mit eks. af 'MF' og gnavede det ind til benet. 14 dage senere fandt jeg et nyt eks. på 'lopperne, og nu igen. Ja, jeg ved godt, det er udgivet i mange oplag og konfirmanderne får det smidt i nakken, men for en 20er... Der var en tre fire småting mere, bla.a. O's historie (romanen, jeg har serieudgaven, som jeg købte af formanden for Vestsjællands Pædagogmedhjælperforbund for ca. 20 år siden, da jeg i et svagt øjeblik havde ladet mig vælge ind i bestyrelsen). Og så meldte jeg mig på Facebook igår, da jeg var på kursus hos Anders Hjorth-Jørgensen. Nå nok for i dag, der er tusind fund forude...
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Perlen Deutschen Humors
Af Asger Pedersen | 27.10.2008
For over 20 år siden var jeg på et loppemarked i Høng. Jeg drev dengang ASGAARD Antikvariat og købte stort ind, når jeg kunne få det billigt, men netop den dag fik jeg øje på en stor bog i brunt bind, det viste sig at være en samling af Wilhelm Busch's billedserier på ca. 150 sider, dog uden Max und Moritz, på tysk og uden årstal, men mon ikke de var fra begyndelsen af det 20. årh.? Så her for et par år siden var jeg med til at samle ind til Spildopmagerne, det foregår hver d. 1. lørdag i måneden. Jeg havde hentet det sidste læs på min rute og gik ind i afd. for bøger og blade for at tilbyde min hjælp. Blev sat til at køre bogklubsbøger og andet usælgeligt ud i containeren med brændbart, og dér så jeg igen en stor brun bog: Wilhelm Busch Album, denne gang på ca. 350 sider, men heller ikke denne gang med Max und Moritz. De dukker nok op næste gang...?
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Røde Kors Butikken
Af Asger Pedersen | 23.10.2008
Jeg frekventerer ofte Røde Kors Butikken i Svebølle og har ofte fundet sjove ting dér, f.eks. fik jeg engang ca. 50 trumf-albums for 3 kr./stk. Nu har de eftehånden fundet ud af at sætte prisen lidt op, men det går jo stadig til nødlidende. Idag smuttede jeg lige forbi ved fyraften og købte en håndfuld Gigant fra 1999-2000, de kostede 15/stk, men hva - de var pæne, og det er nogle af de lidt aparte superhelte-serier, Marvel-DC crossovers, aliens å så'n...
EMAIL TIL EN VEN | LINK

'Piratguld' på Spildopmagerne...?
Af Asger Pedersen | 21.10.2008
Så blev det Spildopperne-dag igen. Der var ikke noget sindsoprivevende nyt ved første øjekast, et par albums: Garfield og Asterix og et par enkelte bøger; men da jeg skulle til at betale, sagde den rare mand, han havde lagt noget til side til mig. Den store Anders And! “Skal du kun ha xxx kr. for den?” udbrød jeg. “Ja, det plejer jeg at ta,” sagde han, “en tredjedel af, hvad den står til på nettet.” Nå jeg tog den og gik videre. i afd. for linned fik jeg et badeforhæng med superheltemotiv, ned i posen…inde ved –film fik jeg ’Evolution’, SF-komedien med David Duchovny på DVD, ved –legetøj var der et par små disney-figurer, vist fra Smarties-bøtter, og der var et ’Space-marines’ malesæt til en af tvillingerne, der går op i den slags, samt en model af solsystemet, en uro i plasticbyggesæt. Så kom jeg tilbage til bog-afd., og da var han efter mig igen med et gl. AA-samlebind (et af de rødbrune) med en kvart årgang 1963. Jeg nappede også lige en børnebogspastiche af Jens Sigsgaard og Herman Stilling (Sigsgaard er ham med Palle alene i verden, men han har også skrevet tekster til i hvert fald én avisstrip. Stilling har stået for nogle tegneserieagtige ting som fx Anna en fattig piges eventyr). Til sidst fik jeg en hyggesnak med et par bekendte bla.a. fra Samlerklubben (én havde lige begyndt at rydde op efter sin afdøde mor, der var nok nogle interessante ting til mig helt tilbage fra 30erne mente hun, jeg ser tiden an…). Da jeg kom hjem opdagede jeg, at det var ’Den Store Anders And Jubilæumsbog’, jeg havde købt, men billigt alligevel.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Ned ad Høve Stræde...
Af Asger Pedersen | 20.10.2008
Forleden skulle jeg besøge min kæreste i nærheden af Vig, men på vej ned ad Høve Stræde så jeg et skilt med "Loppemarked", som jeg havde kørt forbi nogle gange uden at lægge mærke til det. Men jeg havde god tid, så jeg kørte ind ad en sidevej til at lille hus, hvor der var stillet et par borde op med glas og andet husgeråd. I et udhus var der flere småting, bla.a. en bunke AA&Co m.m., her fandt jeg et nr. af Magnus-Robotternes Overmand, en pænt tegnet 60erserie af Russ Manning, der samtidig tegnede Tarzan. Der var også et enkelt samlealbum til Leif, men da jeg skulle betale, sagde konen i huset, at der var fler af den slags. Og ganske rigtigt, hvad jeg tog for et fotoalbum viste sig at være et gl. Rich's-album, og da jeg gik denne bunke igennem fandt jeg ud over et Action Force s-a også et med Universets Erobring Dandy-tyggegummikort, som jeg selv samlede på sidst i 60erne uden dog nogensinde at have albummet. Der var et par samlealbums mere, og så var der et tegneseriealbum på Italiensk, viste det sig: Nick Carter tegnet af Bonvi, ham med Sturmtruppen, skægt at se en længere handlingsserie fra hans pen (sjovt nok kan han kun tegne ansigter i en bestemt vinkel). Til slut fandt jeg et bunke gamle sæt spillekort, der er en anden i Samlerklubben, der samler på dem. Nå, i morgen er det tirsdag, så er det 'lopperne igen...
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Blade af en gl. seriesamlers dagbog...
Af Asger Pedersen | 17.10.2008
Ok, det her er min første blog overhovedet, har næppe endda læst nogen undt. Bertis Blog her på seriejournalen. Men det behøver jo ikke være nogen ulempe. Jeg tror, jeg for det meste vil skrive om mine 'kup', dvs. hvad jeg sådan går og falder over af interessante og måske osse uinteressante ting, mest med relation til tegneseriemediet. Hver tirsdag åbner Spildopmagerne (i daglig tale kaldet Spilopperne eller bare lopperne) i Kalundborg mellem 18.30 og 20.30. Det er en forening (el. lign.), der hver den 1. lørdag i måneden samler genbrugsting i Kalundborg og derefter sælger dem meget billigt. Nælsten hver gang, jeg er der, kommer jeg hjem med en bærepose eller to fyldt med bøger og blade samt andet sjovt, bruger måske 100-200 kr, og det går til et godt formål: ungdomsorganisationer som sports- og spejder-. Her i tirsdags kom jeg hjem med Régine DeForges' Perverse Eventyr, 3 AA-blade og et MM, Spiderman 4-06, et Super-Tempo og et nr. af Bessie Sporhunden, alle i VG-NM. Desuden fandt jeg nogle samleserier, ikke til mig selv, men til en af mine kammerater i Svebølle Samlerklub, Leif, der samler på Rich's-albums og deslige, denne gang var det Aristocats og noget, jeg tror er et album med søndagsskolebilleder; lidt langt ude på overdrevet for en seriesamler, men jeg tror, Leif blir begejstret. En håndfuld bøger fik jeg osse: Ringenes Herre etbinds med Alan Lees tegninger (RH er en af mine store kæpheste), lidt børnebøger til mit barnebarn, samt en bog, jeg måske vil få megen glæde af lidt senere: 'Ryd op i dit rod med feng shui'; de, der har været her på DDFrs sommermøde ved, hvorfor jeg kalder min bolig for 'The Intergalactic House of Disorder'.
EMAIL TIL EN VEN | LINK

Møde i Svebølle Samlerklub
Af Asger Pedersen | 17.10.2008
Efteråret 2000 var der et indlæg i kommunens fritidskalender skrevet af min søns klasselærer, om der var nogen, der havde interesse i at lave en samlerudstilling/byttemesse, og en håndfuld mødte op til et indledende møde. I løbet af vinteren fik vi samlet en halv snes udstillere, og marts 2001 afholdt vi den første samler-byttemesse på svebølle skole. Et par år senere oprettede vi Svebølle Samlerklub. Hvert andet år afholder vi messe, næste gang d. 1. marts 2009 på Rynkevangskolen i Kalundborg. 4-5 gange årligt afholder vi medlemsmøder, hvor vi snakker, hygger, bytter og kommer med fund til hinandens samlinger. Sidst havde Leif (se ovenover) to papkasser med til mig: Det var for en stor del X9-blade, som jeg har i forvejen, men der var også nogle sjove ting, jeg ikke havde set før. Et dusin blade på spansk, både DC og Marvel men også nogle originale spanske serier: Jan Europa og Kelly-Ojo magico. Der var et par tyske, deriblandt et 'Niels Holgersson'hefte (!)efter Selma Lagerlöfs romanfigur. På dansk var der bla.a. et nr af Rumfamilien Robinson, Dell SF-serien efter TV-serien Lost in Space, som Carl Barks efter sigende har kommet med ideen til. En halv snes nr. af Daffy, Gøg og Gokke og andre humorserier røg osse i min samling, men kasserne er stadig fyldt med ca. 200 dubletter. Og Samlerklubben har lige fået ny hjemmeside: www.samlerklub.dk
EMAIL TIL EN VEN | LINK

PROFIL
SENESTE DEBATTER
Tegneserier, manga og figurer fra Faraos Cigarer
Søg efter tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Klosterstræde 22
1157 København K
Telefon 333 222 11
www.faraos.dk
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Hemmelighedsfulde byer 9: SandkornsteorienNYHED!
Hemmelighedsfulde byer 9: Sandkornsteorien
Pris kr. 248,00Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Animal'ZNYHED!
Animal'Z
Så er der endelig nyt fra Bilal! En superflot fortælling i kridt. Naturen har spyttet sin vrede ud, og grupper af mennesker kæmper for at nå frem til nogle få oaser. Nogle få individer er hybrider mellem menneske og delfin, men hvad er man, hvis man er hybrid?Pris kr. 248,00Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
InkalenNYHED!
Inkalen
Dette er den samlede udgave af eventyret om John Difool, der er skrevet af Jodorowsky og mesterligt tegnet af Moebius. Pris kr. 398,00Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Metabaronens VåbenNYHED!
Metabaronens Våben
...en lang historie, Corneille, som går tilbage til Tipoldefaderen, Othon. Men der er også en anden slægtshistorie end Forfædrenes, en legende som ikke desto mindre fastlægger krigerens skæbne, den om Meta-Baronens hemmelighedsfulde våben. Pris kr. 128,00Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Kommende udgivelser
Corto Maltese: Legenden om Venedig (Hugo Pratt)
Corto Maltese: Legenden om Venedig (Hugo Pratt)
Kr. 248,00
Sambre 5
Sambre 5
Kr. 128,00
Adeles ekstraordinære oplevelser 3: Den gale videnskabsmand
Adeles ekstra-ordinære oplevel-ser 3: Den gale viden-skabs-mand
Kr. 148,00
Jeremiah 29: Den lille kat er død
Jeremiah 29: Den lille kat er død
Kr. 99,00
Manga/animé
Bleach vol. 30
Bleach vol. 30
Kr. 80,00
Negima vol. 25
Negima vol. 25
Kr. 88,00
Gantz vol. 9
Gantz vol. 9
Kr. 104,00
Wild Ones vol. 9
Wild Ones vol. 9
Kr. 80,00
US tegneserier
Hellboy vol. 9: Wild Hunt
Hellboy vol. 9: Wild Hunt
Kr. 160,00
Fables vol. 13: The Great Fables Crossover
Fables vol. 13: The Great Fables Cross-over
Kr. 144,00
Walking Dead 11: Fear the Hunters
Walking Dead 11: Fear the Hunters
Kr. 120,00
Boys vol. 6: Self-Preservation Society
Boys vol. 6: Self-Preser-vation Society
Kr. 160,00
Danske tegneserier
Konvojen 9: Infiltratoren
Konvojen 9: Infiltra-toren
Kr. 99,00
Den sorte månes krøniker 13: Profetien
Den sorte månes krøniker 13: Profetien
Kr. 99,00
Linda og Valentin 21: Tidsåbneren
Linda og Valentin 21: Tids-åbneren
Kr. 128,00
Garfield 52: Arbejdet kalder
Garfield 52: Arbejdet kalder
Kr. 98,00
Titler på tilbud
Akira 1-12
Akira 1-12
Kr. 498,00
Chobits 1-8
Chobits 1-8
Kr. 149,00
Peter Pan 1-6
Peter Pan 1-6
Kr. 299,00
Nofret 1-11
Nofret 1-11
Kr. 299,00
OVER 500 TEGNESERIER PÅ TILBUD:
Loeb/Sale: Hulk: Gray: Kr. 99,50
Fantastic Four af John Byrne: Kr. 129,50
Natacha 19: Klippehavet: Kr. 19,75
Black Hills 1-4: Kr. 99,00
Doonesbury - de første striber 3: Skyldig, skyldig, skyldig!: Kr. 49,75
KLIK HER og se hele listen!
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Åbningstider:
Mandag-torsdag 11.00-17.30
Fredag 11.00-18.00
Lørdag 10.00-15.00
(lang lørdag 10.00-16.00)


(Forbehold for fejl og prisændringer)

Klik og prøv kræfter med Dr. Bechers TEGNESERIEQUIZ!

Klik her og se om du er HARDCORE TINTIN-FAN nok til at bide skeer med DR. BECHERS TINTIN-EKSPERTQUIZ!