På Farao Cigarers hjemmeside, som udvikler sig hele tiden, kan man læse følgende:

Yslaire er født i Belgien i 1957. Han startede oprindeligt som tegner under navnet Hislaire. Men i 1985 skiftede han radikalt stil, og for at cementere skiftet ændrede ham også sit navn. Planen lykkedes så godt, at de fleste i dag udelukkende forbinder ham med sit kunstnernavn Yslaire og ikke hans "rigtige" navn. Hans tegneserie " Sambre" bragte ham for alvor ind i tegneserieverdenen, og det er specielt hans brug af jordfarver og lettere melankolske historier, der har gjort ham til et stort navn i Frankrig og Belgien.

Det er sagaen Sambre, der for alvor markerede Yslaire sig i Frankrig og Belgien, hvoraf de første 4 er udkommet herhjemme. Nu følger så forsættelsen, ja hele tre nye bind...

Handlingen
Vi taler næsten Matador på bogform. Hvert eneste bind er en ferm fortælling, der leder videre til næste bind. Og det er fint, hvis man skal tage benævnelsen Tegne-serie helt bogstaveligt.

Det gør Yslaire bestemt og det er grumme sager, vi har med at gøre. Grumme i den forstand, at vi har at gøre med yderst reelle sager. Vi befinder os ikke i superheltenes poppede univers, ikke i falden på halen komikken, men helt konkret i møder mellem mennesker på godt og ondt.

I dette bind, Hugo og Iris, møder vi den opsætsige Hugo, der bestemt ikke uden videre følger sin faders formaninger. En slags rebel i kjole og hvidt, og historien udvikler sig på flere forskellige plan. Da jeg læste bogen første gang, var det med anarki, revolution og et opgør med social uretfærdighed i tankerne, og da jeg læste bogen påny, var det mere intrigen og det fascinerende ved de røde rubinøjne og de mystiske fund i minen...

Hov - går jeg for hurtigt frem?

Nuvel, En aristokrat modtager en flot medgift, en mine, og selvom det bestemt ikke er kutyme, så indvilger Hugo en dag i selv at bevæge sig ned i mørket. I mørket til arbejderne, til slidet, til det sorte. Uheldet er ude, men trods død og lidelser, så er elendigheden startskuddet til en ret fascinerende beretning om en mand, der søger svar...

I ruinerne af døden i minen finder man nemlig en slags kirkegård. En skjult hule med kranier, skrifttegn mm. på væggene, og mest foruroligende af alt, et barnekranium eller kvindekranium, hvori der i øjenhulerne er isat en ædelsten...

Sideløbende her skildres livet mellem ægtefolk, mellem generationer, mellem herskab og tjenestefolk, og det gøres uden omsvøb. Det er både brutalt og nænsomt, og man fornemmer, at der en slags politisk manifestation mellem linierne, mellem stregerne så at sige...

En fødsel, et selvmordsforsøg og i det hele taget en gennemgående dyster stemning præger dette album, og dets følgere.

Kritik
Tegningerne er sgu flotte. Jeg har sjældent set øjne så smukt tegnede. Det er poesi med farver og streger, og flot og fornemt gjort. Farverne understreger konstant den tunge stemning, og brugen af brune, mørkerøde og nøddefarvede jordfarver er konstant, og der er hverken gule sole, grønne plæner eller røde jordbær i albummet. Det er som at sidde med en ældre vigtig gulnet sag, og man føler sig hensat til den tid, som albummet udspiller sig i. Det giver en god fornemmelse.

Handlingen er spændende. Man er nysgerrig og spændingsfeltet mellem Hugo og den øvrige familie, er en dejlig lille lynafleder fra mystikken med de røde ædelsten, en lynafleder der bestemt også er ladet med elektricitet.

Vejrliget er også flot tegnet, og der hersker en konstant over albummet. Et truende uvejr, måske?

Den forklarende tekst er fastholdt i en font, er skrå og virker alt for lille. Jeg anstrengte mine trætte øjne, og det synes unødvendigt. Ideen er måske at tilstræbe en naturlig sammenhæng mellem tegninger og så en font, der virker gammeldags. Måske? Men irriterende, fandt jeg.

En lille detalje omkring ryggene på denne udgivelse, og sammenlignet med f.eks Sambre 5. Faraoernes logo. Hvad er det? Hvad vil forlaget? Vil de et logo, eller vil de en tekst? Svaret hænger lidt...

Konklusion
129 kroner og 50 øre er bestemt et fund. Der er masser af flotte tegninger, en suveræn grum stemning og et interessant plot. Alt sammen fortalt i et fint tempo - der ER meget tekst i albummet - og jeg synes kort og godt, at man får meget for sine skillinger.

Igen, tilføjer jeg gerne, for Faraos Cigarer, og især redaktør Christopher Ouzman er gode til at forkæle os...

Manuskript: Bastide
Tegninger: Benar Yslaire
Oversætter: Ole Steen Hansen
Forlag: Faraos Cigarer

Udgivet: Er udkommet...
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 48
ISBN-nr: 978-87-91976-53-7
Pris: 129m50

Aldersgruppe: 13+

Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 4 point
Tegninger: 5 point
Oversættelse: 4 point
Præsentation: 4 point
Kvalitet til prisen: 5 point


Anmeldt af BERTI STRAVONSKY

Alle kan bidrage med en anmeldelse, hvis de vil dele en god læseoplevelse med andre. KLIK HER og indtast din mening om en tegneserie, du har læst, direkte i Seriejournalens artikeldatabase. Når vi har læst den igennem, dukker den op i oversigten.

Vi søger hele tiden nye anmeldere. Send os en mail og fortæl lidt om dig selv og din interesse for tegneserie, evt. vedhæftet din første anmeldelse. Af hensyn til videreekspedition af anmeldereksemplarer fra redaktionen til anmelderne skal du helst bo i København.