Handlingen
Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg været glad for, og fascineret af zombier, vold, blod og splat. Min blodige mødom blev taget af Fredag den 13. og blev for alvor et varigt og blodigt venskab med John Carpenters Maskernes Nat, hvor jeg blev forelsket i Jamie Lee Curtis. Nu, så mange år efter kan jeg stadig lide et godt gys, og tidens store trend, som dengang var skrækfilm i biografen eller i video'ens hygge, er spil til PS 3'eren. Lige nu er det zombiespillet Resident Evil 5 der fornøjer med splat og blod.

Og når man så åbner Rask Nielsens bog, Exodus I, og ser, at jeg slet ikke er den eneste med denne bizarre last (lyst), så banker ens hjerte både ømt og kærligt. Men selvfølgelig skal værket bedømmes ufordomsfyldt, så jeg iklæder mig mig kniv, økse og motorsav. Nu skal Exodus behandles. I anmelderens hjerne kan ingen høre dig skrige...

2 videnskabsmænd og brødre befinder sig et særdeles øde sted, fløjet dertil af en emsig pilot, som hastigt og koldblodigt likvideres og helikopteren, der bragte crew og passagerer så vidt, antændes. De 2 videnskabsmænd er nu helt alene. Ganske bevidst, for de har nået deres mål og begynder en nedstigning...

På et stort hospital, der ovenfra godt kunne minde om Rigshospitalet, sker der samtidig alarmerende og højest modbydelige ting. Det viser sig nemlig, at alle MORS'erne (medicinsk betegnelse for afdøde) slet ikke er helt så døde, som man umiddelbart skulle tro...

Jeg springer til bogens afslutning, hvor man ser ud over det store by, og en stemme lyder 'Hele byen brænder'.

Bedre, eller værre cliffhanger kan man næppe ønske sig, og vi afventer hermed de næste 2 udgivelser.

Kritik
Som erfaren zombiefan ved jeg godt, at man ikke behøver stille store krav til hverken synopsis, fortællestil eller andre kunstneriske elementer. Normalt, og måske allerbedst, går det over stok og sten. Som sådan rammer Exodus også en. Der er ikke de store dikkedarer eller sløve faser. Vi er på splat og adrenalin og det er fint nok. På kun 88 sider skal man ikke svælge i andet end genrens grundsten, action, mystik, blod og en tilsyneladende håbløshed. Sidenhen går kalkulen normalt op, og helten får heltinden i enden. Vores helt er muslim og smålun på heltinden, og så behøver vi således ikke vide ret meget mere. Det er på sæt og vis genrens råhed, som Jakob tager afsæt i, fint indenfor genrens præmisser, men som tegneserie og med salg for øje, så er det samtidig også bogens absolutte akilleshæl. Persongalleriet, stregen og den lige ud af vejen handling er således helt uden dybde og dermed troværdighed. Personligt kan jeg, da jeg også blev bidt af zombiedillen, sagtens acceptere dette, men for den potentielle nye kunde i forlagets butik, kan man frygte, at udgivelsen slet ikke fanger eller fænger. Og det er synd, for genrens tilstrækkelighed til trods, så er der meget at berette, og især meget godt. Jakobs forkærlighed for blod og splatter stikker igennem, og når der ædes ansigter og slikkes blod, så er det ikke alene afskyeligt, men også morsomt. Ja, fanme. Morsomt. For genrens stil er ikke blot at svælge i det grimme og grumme, men måske snarere at dette bizarre faktisk er morsomt. Forklares kan det ikke af andre end dygtige psykologer, og fred være med det.

I tidens løb har man forsøgt at forklare disse film, bøger, værker og smide dem ind i en slags moderne analyse. Er det et billede på den moderne sexologi og kampen mellem kønnene. Er det menneskehedens endelige opgør imod maskinerne, eller er det blot løjerlige tanker formidlet til bog, drama eller film?

Skal man være lidt hård i filten, så kan man sige at blod og splatter kræver farver og når blod sprøjter, så skal det helst være RØDT blod. Den specielle grafiske stil er ok, men blod skal pinedød mig være rødt. De meget karrikerede figurer minder for meget om omvandrende sten fra Påskeøen, og der er ikke meget mimik at gøre godt med. Dog - helt i tråd med genren og som sådan helt ok. Hvis man altså er bidt og bidt godt...

Konklusion
Der er ikke så meget at sige. Det er en fin lille udgivelse, mange sider, et godt fremadrettet plot til en klatskilling. Der er ikke den store dybde, det er ikke den store scene som Jakob lader sit spil udfolde på, men den rummer mange spørgsmål, mange gode spørgsmål, som de kommende bind vil afdække.

Manuskript: Jakob Rask Nielsen
Tegninger: Jakob Rask Nielsen
Forlag: Forlaget Tjubang

Udgivet: 30. marts 2009
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 88 sider
ISBN-nr: 978-87-924-0802-0
Pris: 49,95 DKK

Aldersgruppe: 10-30 år

Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 4 point
Tegninger: 3 point
Præsentation: 2 point
Kvalitet til prisen: 4 point


Anmeldt af BERTI STRAVONSKY