Om et par uger udgiver jeg Danmarks første, længere zombietegneserie. Den hedder Exodus og er første del af en trilogi. I den forbindelse har Frank Madsen spurgt, om jeg vil fortælle lidt om min arbejdsproces og smide et par billeder med fra tegnebrættet. Det vil jeg selvfølgelig godt, så jeg har bakset en lille beskrivelse sammen efter bedste evne...

REDSKABERNE
Lad os starte med det tekniske. Det ved jeg, I er fuldstændigt tossede med her på Seriejournalen.

Jeg bruger 5 forskellige penne, når jeg tegner.
Til skitser/storyboard bruger jeg som regel en almindelig blyant, men den er egentlig ikke så vigtig. Jeg bruger lige så tit en kuglepen eller tusch eller hvad der lige er nærmest. Det skal bare kunne tegne.

Til tynde, tynde streger bruger jeg en Pigma Micron 005. Den er saftsuseme tynd! Det er vist den tyndeste streg, jeg kender. Den kan jeg godt lide.

Til medium streger bruger jeg en Faber-Castell PITT artist pen, sort F. Det er en god, stabil pen, der holder længe.

Til de tykkere, penselagtige streger bruger jeg en Faber-Castell PITT artist pen, sort B. Det er en slags mellemting mellem en pensel og en tusch. Den har en pensels bløde strøg, men den drypper ikke. Meget smart. Jeg har prøvet mange af den slags penne, men den her er min favorit. Desværre bliver den relativt hurtigt flosset i spidsen.

Til at fylde store områder ud med sort bruger jeg en Green Label NN50 Pentel pen – en sprittusch. Jeg har prøvet flere forskellige, men den her fungerer super godt og holder i lang tid.

Sidst men ikke mindst bruger jeg Beifa slettelak. Altid godt til de små bommerter.

ARBEJDSPLADSEN
Mit tegnebræt er mit spisebord.

Det er ikke så komfortabelt og kan ikke vippe eller noget. Til gengæld er det stort og sort. Indtil for nyligt havde jeg en tegneplads på Vesterbro med et rigtigt tegnebord og hele molevitten. Men så fik jeg et job og havde ikke tid eller mulighed for at beholde tegnepladsen eller tegnebordet. Så nu sidder jeg derhjemme og tegner. Ikke så godt for ryggen men til gengæld er der ikke så langt til køleskabet. Til venstre i billedet ligger et ringbind. Det fortæller jeg om nu.

ARBEJDSPROCESSEN
Når jeg laver en tegneserie, skriver jeg ikke noget decideret manuskript. Eller jeg har hvert fald ikke gjort det indtil videre. Man skal aldrig sige aldrig. Istedet for et manuskript har jeg et tykt ringbind fyldt med tomme sider. Og så starter jeg egentlig bare fra en ende af med at skitse løs. Det er vel også en slags manuskript, men det er et meget, meget løst et af slagsen. Jeg har nogle overordnede ideer, som har gæret bagerst i min hjerne i et stykke tid. De primære ideer med Exodus var: zombier, et hotel og dimensionsportaler. Desuden SKULLE der skydes en i hovedet indenfor de første 15 sider. Og så skulle hovedpersonen hedde Hassan. Der er ikke så mange tegneserier i Danmark med en hovedperson, der hedder Hassan.

Jeg skriver enkelte replikker ned undervejs, men de ændrer sig altid i den færdige version. Det primære mål med ringbindet er at få en fornemmelse af historien og det visuelle flow. Det smarte ved ringbindet er, at det er meget nemt at tage sider ud eller sætte nye sider ind, hvis der er noget, der ikke fungerer. Jeg bruger bare ganske almindeligt printerpapir, som jeg har klipset huller i.

Nå, når jeg så har en stak sider, der umiddelbart føles rigtige, hopper jeg ind til min Mac og laver rammer og talebobler i programmet Comic Life.

Jeg HADER at tegne rammer og talebobler. Det er det kedeligste i hele verden. Derfor snyder jeg lidt. Det kan være lidt tricky at sætte taleboblerne de rigtige steder, når man kun har så løse skitser ar arbejde ud fra. Men jeg gætter mig lidt frem, og som regel kommer det til at passe nogenlunde. Man bliver bedre til det, jo flere gange man gør det.

Nå, så printer jeg siden ud på noget lidt tykkere og glattere printerpapir (jeg kan ikke lige huske, hvad det hedder), og så begynder jeg ellers at rentegne. Ja, du læste rigtigt. Ikke flere skitser. Ingen blå blyantstreger. Jeg tegner direkte på den udprintede side uden noget som helst sikkerhedsnet.

Christoffer Zieler fra Stejl Fart kalder det vist for kamikaze metoden. Jeg har set flere tutorials med professionelle tegnere, som laver ekstremt detaljerede skitser med blå blyant og lignende, før de vover sig ud i rentegningen, men det har jeg slet, slet ikke tålmodighed til. For mig svarer det til at tegne nøjagtigt den samme tegning to gange, og det er dæleme kedeligt. Jeg synes, det er meget sjovere at kaste sig ud i det, og se hvad der dukker op. Det gør hele processen mere interessant for mig, og det er meget vigtigt. Desuden tror jeg faktisk også, man bliver en bedre tegner, hvis man bare giver den gas og udfordrer sig selv på denne måde. Jeg er i hvert fald blevet bedre.

Ved rentegningen starter jeg med de medium streger, så bruger jeg pensel-tuschen til personernes omrids. Dernæst bruger jeg den tynde pen til små detaljer og til sidst den tykke sprittusch til at fylde sorte områder ud. Og vupti, så har jeg en færdig side. Det tager ikke så lang tid for mig. På en god dag kan jeg lave en 3-4 stykker. Til Exodus har jeg opfundet en mere simpel stil, end den jeg bruger til mine Carlo Garn illustrationer. I Exodus bruger jeg ikke så mange streger, her er masser af sorte flader og ingen skraveringer. Det skaber et fint, grafisk univers, synes jeg. Jeg har prøvet at skære ind til benet rent visuelt. Det kan godt være svært, når ens tegnehånd har været vant til at tegne mange, mange flere streger.

Når jeg er tilfreds med tegningen, smider jeg skidtet ind i Photoshop, hvor jeg lige polerer de værste urenheder væk, gør det sorte sort og det hvide hvidt, osv. Det er i småtingsafdelingen. Mine originaltegninger ligner stort set dem i tegneserien.

Til sidst bliver det hele sat op i InDesign, hvor jeg også lægger teksten på. Det er faktisk først her, at jeg finder ud af, hvad personerne helt præcist skal sige. Igen handler det om, at holde processen frisk for mig selv. Hvis jeg lavede et super detaljeret manuskript med fastlagte replikker og et 100% gennemarbejdet storyboard, ville jeg have svært ved at færdiggøre det. Så havde jeg jo nærmest lavet det hele én gang. På den her måde udfordrer jeg hele tiden mig selv, og historien har plads til at udfolde sig og overraske mig, imens jeg laver den.

Nå, det var lidt om min arbejdsproces med zombietegneserien Exodus. Jeg håber, at det var interessant for jer. I kan se flere billeder fra tegneserien i debatforummet eller på min hjemmeside tjubang.blogspot.com

Venlig hilsen
Jacob Rask Nielsen