Køb kæmpetegningen som plakat. Nummereret og signeret. Begrænset oplag. Klik her!

Klik for at gå til Seriejournalens forside. Logo af Dan Knudsen

Danmarks svar på Inducks: Ti år med Disneybasen
Af OLE DAMGAARD 20.12.2006

Peter Friis Jeppesen, manden bag DisneyBasen.

For ti år siden var Seriejournalens netudgave, som du læser lige nu, ikke ret gammel, og det var vist i det hele taget temmeligt begrænset, hvad der fandtes af danske hjemmesider om tegneserier. Men allerede dengang blev grunden lagt til Disneybasen, den store danske database over Jumbobøger, Anders And-blade, Guldbøger og de mange andre danske Disney-udgivelser.
Dengang indeholdt hjemmesiden kun et simpelt indeks over Jumbobøgerne, men som årene er gået, er Disneybasen støt blevet udvidet, og er i dag et stort netsted med nyheder, spil, debatforum og mange andre ting, udover oversigterne og anmeldelserne af Disney-udgivelser.
Seriejournalens udsendte har besøgt Disneybasens hemmelige hovedkvarter i Aalborgs udkant, hvor Peter Friis Jeppesen, som står bag enmandsforetagendet, fortæller om hvorfor han egentlig gik i gang med sådan et projekt tilbage i 1996.

"Jeg havde jo kæmpe ambitioner dengang"
"Hjemmesiden er sådan set bare blevet til, fordi jeg syntes det var sjovt at programmere lidt, og så havde jeg jo den hobby med Disneyserier.
Vi snakker 1996. Jeg ved ikke, om Inducks eksisterede, eller også kunne jeg bare ikke finde ud af at bruge det. Søgemulighederne var i hvert fald begrænsede. Der var vist nogle tekstfiler, hvor man kunne se titler og antal sider, og så kunne man se nogle forkortelser for, hvem der havde tegnet og skrevet osv.
Men jeg manglede en liste over mine egne jumbobøger. Nu ville jeg gøre min samling komplet, og jeg ville have en liste over hvilke historier der var i. Der var jo kommet flere og flere jumbobøger, og jeg kunne ikke altid huske hvad de forskellige historier handlede om.
Jeg havde jo kæmpe ambitioner dengang. Jeg skulle simpelthen samle alt hvad jeg kunne, af tegneserieudgivelser og Disney-udgivelser.
Så kom jeg ret hurtigt på den geniale ide, at jeg jo også lige kunne anmelde dem. Og så kunne jeg jo også lige lære noget om det der html-programmering. Jeg havde en kammerat, som var svært god til det, og det virkede som om det var vejen frem, at lægge det hele på nettet på et tidspunkt."

To versioner af Disneybasen
"I starten lavede jeg bare en offline-udgave til mig selv, og så fandt jeg ud af, at man kunne lave noget javascript, og andre sjove ting, og efterhånden greb det mere og mere om sig.
Jeg havde kun 10mb plads, fordi webhoteller var dyre dengang, så derfor lavede jeg en neddroslet udgave, som lå på nettet.
Disneybasen havde bl.a. menupunkter som 'auditoriet', hvor man kunne gå ind og se filmklip, men sådan noget kan man jo ikke rigtigt lægge på nettet, fordi der er copyright på, så det findes kun på den version af Disneybasen, der ligger på min egen computer."

"...så var man jo nødt til at anmelde det skide Anders And-blad..."
"Det tog jo mere og mere tid, det der med at anmelde.
Så fik jeg lige pludselig den vanvittige ide, at jeg også ville anmelde Anders And og Co. Samtidig fik jeg kontakt til David Gerstein, og han ringede mig op i tide og utide for at spørge om hvornår jeg nu havde anmeldt den og den historie, og det og det blad. Han redigerede jo selv mange af historierne, da han dengang arbejdede på Egmont, så det var meget hyggeligt. Vi fik noget snak, og så var man jo nødt til at anmelde det skide Anders And-blad, for han ville jo gerne læse anmeldelsen. Så jeg anmeldte, og fik også trænet mit engelske. Og igen greb det om sig.
Det blev jo et stort projekt. Det er svært at sige hvor mange timer der er gået med det, men jeg har brugt et par timer om dagen i flere år, i en periode. At anmelde et enkelt blad tager i hvert fald en time. Filerne skal oprettes, og anmeldelsen skal skrives, og der skal laves et indeks over hvem der har tegnet og skrevet osv., så det er et stort arbejde.
Men dengang jeg læste på universitetet havde jeg masser af tid - det var tider. Nu gider jeg ikke rigtigt mere, fordi jeg arbejder ved computeren otte timer om dagen, og så gider man ikke hjem og arbejde med hjemmeside bagefter. Det er nok nogle af grundene til, at aktiviteten er dalet lidt.
Desuden er Inducks/COA blevet så godt, at det lever op til de fleste forventninger. Der mangler selvfølgelig referater af historierne, men det er utroligt nemt at søge, finde noget frem, og orientere sig i det."

Manglende søgemuligheder
Websider og teknikkerne bag dem har udviklet sig meget siden 1996, og det har givet Disneybasens bagmand forskellige problemer hen ad vejen, som han nu har chancen for at reflektere over.

"Jeg fik aldrig rigtigt selv lavet en søgefunktion til Disneybasen. Jeg har lært lidt php og mysql. Hvis jeg kunne, så ville jeg lave en søgefunktion, og lave det hele om, for der er ikke meget ved at skrive det hele ind, hvis man ikke kan søge i det.
De har været ret geniale, dem der har udtænkt Inducks og COA; jeg synes det er svært. Jeg vidste ikke så meget om hjemmesideprogrammering i starten, så jeg har lært en del hen ad vejen. Problemet er, at nu har jeg muret mig selv inde i en blindgyde, fordi jeg har lavet det hele med frames, og jeg har ikke lavet det i php, og det irriterer mig i dag. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke arbejder videre med det, for jeg ville faktisk gerne. I sommerferien begyndte jeg faktisk at anmelde lidt igen, men motivationen ville være større, hvis siden var lettere at vedligeholde.
Et af problemerne er, at som det er nu, skal jeg ind og oprette en ny side hver gang. Hvis jeg vil anmelde det nyeste Anders And-blad, så skal jeg ind og oprette en ny php-side, og sidde og skrive det hele. Jeg mangler et system som gør det nemmere. Jeg har lavet lignende systemer på mit arbejde, og det var det, jeg skulle lave her også. Der er dog taget højde for forskellige ting, for eksempel er alle links til Inducks-søgeresultater nemme at ændre, hvis der skulle være behov for det. Det er sket en gang, at Inducks' søgemaskine ændrede måden at søge på, hvilket betød at links skulle ændres, men til gengæld forbliver historiekoderne formentlig de samme.
Men det ville være rart, om alle Disneybasens data kunne lægges i en database, som man kunne søge i. For eksempel kunne man så søge efter alle historier tegnet af en bestemt forfatter, hvilket ikke er muligt nu. Det er jo det man kan i Inducks. Efterhånden er behovet for søgefunktionerne dog ikke så stort længere, simpelthen fordi søgefunktionerne findes hos Inducks, så det fjerner også lidt af motivationen bag at skulle lave sådan noget selv. Nu kan man endda også gå ind og lægge sin egen samling ind, og hele tiden følge med i, hvad man selv har."

Mobile planer
Disneybasen var i sin tid tidligt ude mht. at tilgå hjemmesiden fra en mobiltelefon via WAP-protokollen, men Peter Friis Jeppesen har flere planer om at udnytte mobiltelefonens muligheder på Disneybasen.

"Noget helt andet jeg gerne vil lave, er et system, hvormed man kan tilgå Disneybasen via sin mobiltelefon. Når jeg står i forretningen, kan jeg aldrig huske hvilken jumbobog jeg mangler, eller hvilken stand den og den jumbobog har, så hvis man skulle lave en ny udgave af Disneybasen, så skulle det være en, som indeholdt den funktion....men det kræver lige en lang sommerferie."

Ekspert med egen brevkasse
Som indehaver af en hjemmeside, som handler om Disneyserier, får man en ekspert-titel klistret på sig helt automatisk, har Peter Friis Jeppesen oplevet.

"Jeg har den der brevkasse på min side, og jeg får mange spørgsmål, men jeg lægger bare ikke ret mange af dem på. Mange af dem er håbløse. Når først man har kunnet hjælpe folk en gang, kommer de som regel igen, og det er da også meget sjovt at være eksperten, men jeg har jo ingen forudsætninger for det. Når folk så spørger: Jeg har nogle gamle Anders And-blade på loftet. De er pæne. Hvad er de værd?, så er det jo ikke til at vurdere. Jeg ved faktisk ikke ret meget om brugtpriser, bortset fra at de nogle gange er helt groteske. For eksempel Her er dit liv, Joakim; jeg forstår ikke at den er så meget værd. Den er set solgt til et par tusinde kroner, og den er udgivet så sent som i 1998, til en pris på 250 kroner. Så meget samler bliver jeg aldrig."

Anmeldelserne
"Jeg har jo håbet på at kunne finde nogle gæsteanmeldere til at anmelde gamle jumbobøger, og der er da også nogle enkelte der har bidraget, men det er aldrig blevet til det helt store. De går hurtigt kolde i det. Jeg er så også lidt kritisk. Dem der sender anmeldelser ind, sender også tit noget, der i hvert fald ikke har været læst korrektur på. Alderen spiller også ind, og anmeldelserne bliver så mere til referater af historien. En anmeldelse på disneybasen skal mest være et referat, og nogle gange tager jeg mig selv i at lave dem alt for detaljerede. Man skal kunne få sig et overblik over hvad historien egentlig handler om, for det siger titlen sjældent ret meget om. Oprindeligt var ideen nemlig, at det skulle kunne anvendes til en slags søgefunktion, så man kunne finde f.eks. lige netop den historie, hvor Guld-Iver Flintesten og Onkel Joakim sammenligner længden på hver deres rulle sejlgarn. Men man kan ikke søge i anmeldelserne. Jeg har faktisk lavet et javascript-system, som kan gå ind og søge i beskrivelserne, men det nåede aldrig videre end offline-udgaven af Disneybasen, for det er simpelthen så kanon-tungt at køre på serveren. Det går ind og læser alle filerne, og så laver det fritekstsøgning i kildekoden, så jeg ville få hug af mit webhotel, hvis jeg brugte det på online-udgaven af disneybasen."

"Der findes faktisk utrolig mange gode Disneyserier, der ikke står Don Rosa på"
Peter Friis Jeppesen er først og fremmest ægte fan af Disney-serierne, og han fortæller lidt om, hvad der fascinerer ham ved de forskellige serier.

"Det første jeg gør, når jeg læser en historie, er at se på historiekoden. Jeg skal lige se - er det en gammel historie, eller er det en ny historie. Det kan man som regel se på tegningerne, men alligevel.. Der er også stor forskel på om det er en god eller dårlig historie. Jeg synes godt man kan se, at vi har nogle dygtige forfattere i Danmark. Lars Jensen er f.eks. dygtig, synes jeg.
De hollandske Heymans-brødre er jeg ikke meget for. Historierne er okay, men tegningerne..
Der findes faktisk utrolig mange gode Disneyserier, der ikke står Don Rosa på, og heller ikke Barks på, for den sags skyld. [Romano] Scarpa synes jeg er utroligt undervurderet, for eksempel.
Desuden synes jeg at nogle af de spanske tegnere er lidt kedelige. Min favorit er stadigvæk Vicar, selvom der er nogen som synes at han er en samlebåndstegner. Det er dog som om han er blevet lidt mere usikker på stregen på det seneste, eller måske har folkene på hans tegnestue simpelthen taget over. Jeg har på fornemmelsen, at han bare streger det op, og så bliver det gjort færdigt af andre tegnere. Kvaliteten svinger i hvert fald meget, sikkert i forhold til hvem der har rentegnet.
Ang. Jumbobøgerne, så var den sidste gode jumbobog nummer 100. De nye jumbobøger læser jeg stadig, men jeg selekterer lidt i, hvilke historier jeg læser, i hver bog. Jeg synes mange af de nye italienske historier er for pjattede. Der er lidt for meget slapstick, der ikke fungerer rigtigt. Nogle af Scarpas historier var meget satiriske, og indeholdt forskellige referencer, og det ser man ikke rigtigt mere. Jeg synes det mangler, og der er ikke rigtigt bid nok i de italienske historier mere, og de er heller ikke spændende nok. 'Tågefyrsten vender tilbage', i Jumbobog 84, var for eksempel en fantastisk historie. Tydeligvis inspireret af noget, der ikke står Disney på, men det fungerede bare kanon-godt."

Holdningsændring efterlyses
"Jeg kunne godt tænke mig, at der sad nogle "nørder" og redigerede de danske udgivelser, lidt ligesom man gør i USA hos Gemstone. Man har tilsyneladende i Danmark en holdning, der går på, at det ikke skal blive lige så elitært som hos Gemstone. Selvom de danske udgivelser er beregnet for en anden målgruppe end de amerikanske, er det en skam, at børnene skal undvære de gode historier. Men jeg er generelt tilfreds med Anders And-bladet. Der er nogle gode historier i. Jeg er utilfreds med papirkvaliteten og forsiderne, men det meste er godt.

En serieskaber i maven
Udover at være tegneseriefan og indeksør, har Disneybasens bagmand også selv gjort sig lidt erfaringer med tegneserieproduktion. Han fortæller:
"I min spæde barndom, og et stykke op i folkeskolen, har jeg tegnet rigtig mange tegneserier. Jeg har dem stadig liggende, pænt lavet i hæfter og tapet i ryggen. Jeg har nogle gange tænkt på, om man skulle tage dem frem og prøve at sælge ideen eller manuskriptet fra nogle af de bedste. Det var med min egen figur i hovedrollen, for jeg var ikke så god til at tegne Anders And. Men det var sjovt, for det var et rumvæsen, som havde tre nevøer, en rig onkel og en heldig fætter og så videre..." -slutter Peter, og bemærker samtidigt, at han stadig får en ide til en serie en gang imellem.

DEBATTÉR | EMAIL TIL EN VEN | SEND OS EN NYHED | LINK


SØGNING
WEBCOMICS
DEBAT
MARKED
BLOGS
NYHEDER
ARTIKLER
INTERVIEWS
ANMELDELSER
NYHEDSBREV

annonce
CLICK HERE and get the COOLEST COMICS for your mobile NOW!

Tegneserier, manga og figurer fra Faraos Cigarer
Søg efter tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Klosterstræde 22
1157 København K
Telefon 333 222 11
www.faraos.dk
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Djævelen fra de syv have 2.delNYHED!
Djævelen fra de syv have 2.del
Med piraten Murdochs død fortsætter jagten på hans guld med endnu større vildskab. Lykkejægerne Leguan og Trimouille tror hele tiden, at deres lykke er gjort, men vejen til rigdom er lang og badet i blod. Pris kr. 99,50Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Borgia 3NYHED!
Borgia 3
Rodrigo Borgia plages, ikke af samvittighed, men af begær efter hans niece, Giulia Farnese. Samtidig trues hans pavesæde af rivaliserende kardinaler, den overtroiske Kong Karl den tredie - og ikke mindst Borgia-slægtens eget skørlevned. Pris kr. 128,00Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Albatros 2NYHED!
Albatros 2
Kampen mellem politiet, som ledes af den mand som Ombaline frygter mest, og piraterne er spidset til. Ombeline prøver at gøre sig fortjent til opholdet hos piraterne og får den noget risikable tjans at prøveflyve en ”drage”, hendes liv afhænger hendes succes, alt imens tager den kvindelige piratkaptajn nogle fatale beslutninger for sig selv og hendes besætning. Pris kr. 99,50Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Den døde kæmpe 1: Biernes TårerNYHED!
Den døde kæmpe 1: Biernes Tårer
Pauline er en rigtig smart pigen fra paris. Hun læser til cand. oceon og er taget på landet for at få ro til at læse til eksamen. Erwan er fra landet og er mildt sagt anderledes end den iltre Pauline. Den kønne Pauline tror, at Erwan måske er ude på at score hende, men Erwan har alt for travlt til sådanne bagateller, han skal nemlig på besøg hos småfolket, en mission han har trænet til hele livet! Pris kr. 128,00Klik her og bestil tegneserien online fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Kommende udgivelser
Dette er den samlede udgave af eventyret om John Difool, der er skrevet af Jodorowsky og mesterligt tegnet af Moebius
Inkalen
Kr. 398,00
Zanfyst fra Stjernerne 7: Dolphanternes hemmelighed. Glin er bliver taget til fange af Thanos, som kan mærke potentiale i sin nye elev. Thanos ønsker at fremelske den mørke side af Glin, og ved hjælp af narkotika lykkes det Thanos at finde Glins onde side.
Zanfyst fra Stjer-nerne 7: Dolphan-ternes hem-melighed
Kr. 99,50
Albatros 3: Sjælenes hvisken. Så er afslutningen på Albatros-trilogien kommet. Ombeline er tvunget ned på jorden og på flugt, og Louis, der følges sammen med Ombeline, bliver taget til fange og kan ikke forvente nogen nåde. Piratkaptajnen Èmerance er hårdt såret, mens sult, kulde og mangel på succes presser hendes besætning til den yderste grænse for, hvad de vil tolere. Et oprør ulmer. Hvis Ombeline skal overleve, er hun nødt til at finde nye ressourcer...
Albatros 3: Sjælenes hvisken
Kr. 99,50
Den døde kæmpe 2: Pauline. Efter deres besøg i den magiske verden bliver Pauline og Erwan væk fra hinanden. Da Erwan kommer tilbage, er han bekymret for Pauline, men det er ikke det eneste problem, han har! Verden har ændret sig, og alt går ad helvede til. Frankrig er i økonomiske vanskeligheder og fattigdom et reelt problem. Alle prøver at skaffe til dagen og vejen, og det er i dette mylder, Erwan skal finde Pauline!
Den døde kæmpe 2: Pauline
Kr. 128,00
Manga/animé
Ichigo and his friends make the perilous journey to the Soul Society and are promptly set upon by the guardians of the spirit world. As they dodge one foe after another, they gradually draw nearer their goal: to rescue Rukia from the tower cell where she awaits her death sentence. But their presence threatens the very order of the Soul Society itself, and they must face the ultimate opponents: the captains of the guard squads whose Spiritual Pressure is unmatched, even by Ichigo himself!
Bleach - Season 2 Collection (5 DVD Box Set)
Kr. 699,00
Thanks to Lady Farnese's selfless sacrifice, Guts, the Black Swordsman, and the rest of his companions are free to carry on their journey aboard a ship arranged by Farnese's brother, Magnifico-that is, if they're willing to leave Farnese behind. But having to choose between their mission and their loyalties might not be a problem for long if the Kushan emperor and his legion of monstrous minions have their way. With a host of Kushan forces descending on Vritannis, there might not be much left of Farnese's family-or any of the citizenry-to worry about!
Berserk vol. 30
Kr. 112,00
The Four Sword splits Link into four different versions of himself, and these new Links aren't team players! Rescuing Zelda, beating Vaati, and getting his wild alter-egos under control isn't going to be easy!
Legend Of Zelda vol. 6
Kr. 64,00
When your principal makes you plan a school festival with the Shikigami-owning Student Body President, you better not trust him as far as you can throw his one-eyed demon!
Rosario Vampire vol. 8
Kr. 64,00
US tegneserier
Out on their own, danger lurking around every corner, our ragged band of survivors tries to live long enough to reach Washington D.C... but at what cost? Collects THE WALKING DEAD #55-60
Walking Dead vol. 10: What We Become
Kr. 120,00
Brian Azzarello and Eduardo Risso's award-winning crime saga 100 BULLETS reaches its epic conclusion in this final volume collecting issues #89-100. Learn the last dark secrets of The Trust and The Minutemen's place in the world as secrets are revealed about what really caused Graves' war with The Trust.
100 Bullets 13
Kr. 160,00
Best-selling author Neil Gaiman (THE SANDMAN) joins a murderer's row of talented artists in lending his unique touch to the Batman mythos for this Deluxe Edition hardcover! Spotlighting the story
Batman: Whatever Happened To The Caped Crusader HC
Kr. 199,00
The town on the edge of Horse-Eater's Wood is permeated by all manner of dark things-hatred, fear, unhappiness, demons, and the undead (to name a few)-brought on by a curse that has festered within the forest for many years. The Goon himself was drawn by the power of the curse, but his soul is not consumed by this bleak place, and he discovers that he is the only hope for his town.
Goon vol. 8: Those That Is Damned
Kr. 128,00
Danske tegneserier
Byzans' snu og uberegnelige kejserinde, Theodora Augusta samler fem lejesoldater, tre mænd og to kvinder. Fem personer, der tidligere har været på mission sammen. Fem garvede krigere, der tilsammen udgør Helvedeskoblet. Opgaven bliver den hidtil sværeste: At finde gudernes skat og dermed bane vejen for augustas plan om at samle det gamle romerske imperium.
Gudernes skat 2: Karthagos Spøgelser
Kr. 129,50
’Périples secrets’, opfølgeren til ’Périples imaginaires’, gennemgår her hans arkiv af sort/hvid-skitser, samt dele af hans silketryk og endelig får vi flere af hans akvareller, som ikke har været offentliggjort før.
Hugo Pratt: Périples secrets
Kr. 599,00
Dette er andet bind af fem med Tove Janssons striber om Mumitroldene. Striberne med de charmerende trolde blev oprindeligt tegnet til Londonavisen The Evening News, og de udkommer hermed for første gang på dansk.
Mumi-trolden de samlede striber 2
Kr. 249,95
Egoland 19 af Olfax
Egoland 19
Kr. 198,00
Titler på tilbud
Det er hele 50 år siden, Viggo kom slentrende ind på redaktionen i det belgiske tegneserieblad Spirou. Da det var umuligt at blive kvit med Viggo, blev han slet og ret accepteret som en af de ansatte. Til trods for at Viggo aldrig har udført et ærligt stykke arbejde på redaktionen, har han dog forstået at få afløb for sin energi og kreativitet på andre områder. Det har resulteret i utallige historier og 19 fantastiske album. Og det bedste af alt er, at der faktisk er sider, der aldrig er blevet udgivet i Danmark før nu i samlingen Vakse Viggo 50 år. De 7 Vakse Viggo-bøger udgør den definitive samling Vakse Viggo-historier. Nu kan du sikre dig dit sæt som samlerobjekt.
Vakse Viggo samlingen - 7 album i en kassette
Kr. 995,00
Basserne: En censur-bog af Mort Walker
Basserne: En censur-bog af Mort Walker
Kr. 69,95
Det Mørke Tårn: Revolvermanden
Det Mørke Tårn: Revolver-manden
Kr. 199,00
Rabbinerens kat 2: Paradis på jord
Rabbine-rens kat 2: Paradis på jord
Kr. 99,00
OVER 500 TEGNESERIER PÅ TILBUD:
Loeb/Sale: Hulk: Gray: Kr. 99,50
Fantastic Four af John Byrne: Kr. 129,50
Natacha 19: Klippehavet: Kr. 19,75
Black Hills 1-4: Kr. 99,00
Doonesbury - de første striber 3: Skyldig, skyldig, skyldig!: Kr. 49,75
KLIK HER og se hele listen!
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Tegneserier, manga, superhelte og figurer fra Faraos Cigarer
Åbningstider:
Mandag-torsdag 11.00-17.30
Fredag 11.00-18.00
Lørdag 10.00-15.00
(lang lørdag 10.00-16.00)


(Forbehold for fejl og prisændringer)

Klik og prøv kræfter med Dr. Bechers TEGNESERIEQUIZ!

Klik her og se om du er HARDCORE TINTIN-FAN nok til at bide skeer med DR. BECHERS TINTIN-EKSPERTQUIZ!