Ole Comoll er albumaktuel op til tegneseriefestivalen Komiks.dk med tre udgivelser: "Kage" fra Forlaget Fahrenheit, "Tegnerens Arm" fra Arboris og så deltager han i antologien "Blæk" fra Politikens Forlag. Oles hjemmeside ligger på www.comoll.com og til daglig sidder han på Tegnestuen Gimle. Seriejournalen har talt med den produktive og alsidige tegner, der måske er mest kendt for de tre album om "Dimensionsdetektiven" sammen med Niels Søndergaard.

MØD OLE PÅ KOMIKS.DK:
Ole deltager i Gimles stand begge dage, og signerer desuden i Forlaget Fahrenheits stand lørdag kl. 13.00-14.00 og søndag kl. 14.00-15.00. Lørdag 10.45-11.30 deltager han i paneldebatten "BLÆK! Den danske tegneserie i effekt!" i Lille Sal, søndag 13.00-14.00 i "Draw the World together".

Seriejournalen: - Du er albumaktuel med hele to titler, "Kage" fra Fahrenheit og "Tegnerens Arm og andre historier" fra Arboris. Hvad er forskellen på de to album?
Ole Comoll: - Jeg har prøvet at dele op i stil, så historierne i Tegnerens Arm mest er penselarbejde og i Kage mest kuglepen og spritpen. Da jeg tegner ret forskelligt, virker det egentlig som en god ide at splitte historierne op i flere samlinger.

Seriejournalen: - Pensel og kuglepen er vidt forskellige værktøjer. Hvad er det fede ved dem, hver især, og hvad er deres begrænsninger?
Ole Comoll: - Pensel er for mig umiddelbart sværere at styre (Det ville måske hjælpe, hvis jeg fik nogen bedre pensler), men giver mere dynamik i tegningen. Kuglepen/marker er nemmere at have med at gøre, men man "får" ikke så meget fra stregen, og det stiller derfor større krav til grundkompositionen for at få en tiltalende tegning.
Det er lidt svært at lave detaljeret naturalisme med en pensel, så der er det nok en fordel at kombinere værktøjerne.

Seriejournalen: - Det virker i det hele taget som om, du godt kan lide de korte historier. Er det fordi du viger tilbage for den "store grafiske roman" eller er der noget, det korte format kan, som passer specielt godt til det, du gerne vil?
Ole Comoll: - Som sådan foretrækker jeg ikke korte historier. Det er bare nemmest at få tegnet de korte ideer frem for de lange ideer. Særligt, når tegneseriearbejdet skal passes ind imellem de illustrationsjob, jeg skal leve af. En kort historie kan også tegnes færdig, før det når at blive surt arbejde med en historie, der ikke længere er frisk.

Fra 'Kage'.

Seriejournalen: - Du har også en fortid som illustrator på science fiction noveller. Er der en inspiration dér, når det gælder den korte historie med den overraskende eller finurlige pointe?
Ole Comoll: - Jeg tror det ikke. Til SF-illustrationerne skulle jeg bare finde en interessant scene at tegne. Det havde ikke så meget med fortællestruktur og pointe at gøre. Men jeg læste meget SF som teenager, så måske er der alligevel noget.

Seriejournalen: - Hvorfra kom inspirationen til titelhistorien i "Kage"?
Ole Comoll: - Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg skrev historien, så jeg husker ikke præcis, hvordan den startede. Det var i hvert fald en kortere historie, som voksede sig til en længere. Valnøddetærten fra Engadin stiftede jeg bekendtskab med, da jeg var i Schweiz i 1976. (Tærten kan faktisk bestilles over nettet flere steder.) Og Pacman spillede jeg en del i firserne, bl.a. på cafeen Il Salotto i Hyskenstræde. (Eller var det Battlezone, de havde der?)

Seriejournalen: - Når man læser den, bliver man helt forpustet over de mange bolde, historien holder i gang: Der er nærmest metaagtige kærlighedserklæringer til Scott McCloud, der bliver sideløbende snakket om kager og kvinder og begæret efter sidstnævnte bliver ydermere splittet op i det dyriske, det platoniske, det abstrakte osv. Er det omhuggeligt konstrueret eller groede det frem af sig selv?
Ole Comoll: - Konstrueret, måske, men ikke særlig omhyggeligt. Historien er såmænd vokset meget organisk frem, lidt ad gangen. Men den er tænkt "metaagtigt" eller allegorisk hele vejen igennem. Det er meget naturligt for mig at tænke sådan. Og det er da rart, at du lægger mærke til det og ser, hvad det er. Jeg håber, at andre også vil læse historien sådan (gerne uden at kede sig for meget over de konstruerede finurligheder).
Nu har jeg knap nok læst noget af Scott MCloud, så jeg har ikke haft ham i tankerne undervejs.

Seriejournalen: - Jeg kunne også godt lide den korte historie med kakerlakken, der siger "Sæt dig op på min ryg" til hovedpersonen uden at spekulere over konsekvenserne. Hvordan fik du ideen til den historie?
Ole Comoll: - Øh, den kom vist bare helt af sig selv, men jeg kan godt li' historier, hvor en (ensom) absurd begivenhed eller irrationel handling bliver præmis for og/eller står i kontrast til et ellers genkendeligt forløb. Et tydeligt eksempel er filmen "Being John Malkovich".

Seriejournalen: - Jeg har læst "Kage", men hvad handler "Tegnerens Arm" om? Efter omslaget at dømme er det en detektivhistorie, og der er også en dame og en rig mand involveret, men hvad ellers?
Ole Comoll: - Tegnerens Arm er helt anderledes end Kage. Jeg skrev manuskriptet (tændstiksmænd med talebobler) over et par dage under Haarlemfestivalen i 2004. Og så blev det skitset og tegnet uden de store ændringer et års tid senere, da jeg igen fik tid.
Historien handler om en tegner, der arbejder på en serie for et større forlag. Denne serie er populær, men også ret kontroversiel, og tegneren får vrede breve fra religiøse læsere. (Dette er skrevet før Muhammedkrisen.) Og hans deadline er hårde, og tegnearmen og økonomien er overanstrengt. Desperationen stiger, og en sen nat på tegnestuen "knækker filmen" ...

Seriejournalen: - Er vi ude i noget selvbiografisk eller i en "What if"-historie inspireret af egne oplevelser?
Ole Comoll: - Nej, jeg har da prøvet at arbejde under stress, men er aldrig kommet så langt ud som tegneren i historien.

Seriejournalen: - Kunne du tænke dig at komme det?
Ole Comoll: - Ikke rigtig. Jeg kan ikke se noget særlig tiltalende i tegnerens situation. Nogen kunne måske godt af og til tænke sig at præsentere deres arbejdsgiver for en ladt pistol. Men ikke mig. (På Jægersborg kaserne blev jeg dog bedste pistolskytte i min årgang, så nu er redaktører, forlæggere og andre kunder advaret!)

Fra 'Kage'.

Seriejournalen: - Har du villet noget forskelligt med de to album?
Ole Comoll: - Ikke med albummene, men med hovedhistorierne. Tegnerens Arm er ret stramt fortalt lige ud ad landevejen, mens Kage er mere fabulerende- en blanding af det nærmest banale og det mere kringlede allegoriske. Nogle vil måske finde den kryptisk, andre juvenil plat, men jeg håber, blandingen virker.

Seriejournalen: - Hvordan kom kontakten i stand til Arboris? Det er ikke normalt et forlag, man forbinder med danske album.
Ole Comoll: - BeeDee, en udgiver i Holland, ville gerne udgive Tegnerens Arm. Og da de har et samarbejde med Arboris i Holland, blev Arboris interesserede i at udgive albumet på dansk. Det er ikke en type tegneserie, de normalt udgiver på dansk, men de vil åbenbart gerne prøve noget nyt.

Seriejournalen: - Har du så arbejdet sammen med Carsten Søndergaard eller direkte med redaktionen i Holland?
Ole Comoll: - Den primære kontakt har være med Jan Verdegaal fra BeeDee, som jeg kender fra Haarlem.

Seriejournalen: - Hvad er forskellen mellem at arbejde efter andres manuskript og så lave det hele selv?
Ole Comoll: - Der er selvfølgelig en del forskelle, men Niels og jeg har arbejdet så tæt sammen, at jeg har ikke følt, at Dimensionsdetektiven bare var et bestillingsarbejde. Det tredje øje skrev vi da også sammen. Mine korte historier har mest bare været korte ideer, der bare har skullet tegnes. Men med længere historier tror jeg, der er meget at hente ved at arbejde sammen.

Seriejournalen: - Hvor sætter du dit præg på historien i "Dimensionsdetektiven"? Og hvad har Niels tilført, som du ikke ville have kunnet lave selv?
Ole Comoll: - Jeg tror, det er bedre at spørge Niels, hvad han synes, jeg har bidraget med. Det er trods alt Niels, der har udtænkt konceptet og præmisserne og skrevet de to første album. Selv om jeg håber, jeg har været en god sparringspartner for Niels, tvivler jeg på, at jeg selv kunne have kreeret noget som "Dimensionsdetektiven".

Seriejournalen: - Du sidder på tegnestue med bl.a. Peter Snejbjerg og Palle Schmidt. Er det bare træls, eller inspirerer I også nogle gange hinanden? Eller drikker i mest bare øl sammen?
Ole Comoll: - Vi tegner ret forskelligt og arbejder med forskellige ting, så den direkte tegneinspiration er vel begrænset. Men jeg bliver løbende meget inspireret af P & P sådan mere generelt med at arbejde med tegneserier, måske især med historier. Og så har jeg jo efterhånden lavet en hel del assistentarbejde for Peter på Starman, JSA, Detective No. 27, Monolith mm.

Seriejournalen: - Dine ting udkommer også på bl.a. hollandsk og du har en del kontakter dernede. Hvordan er din kontakt til det hollandske tegneseriepublikum og har der været nogen reaktioner på dine serier?
Ole Comoll: - Som fast gæst ved Haarlem-festivalen har jeg en vis kontakt til hollandske tegneserietegnere, udgivere og butikker, særlig redaktionen på bladet Zone 5300 i Rotterdam. Ved festivalen i år, hvor et af temaerne er Skandinavien, udstiller jeg sammen med Jason og Olle Berg og er for første gang inviteret gæst. Udstillingen går for øvrigt videre til Belgien. Hvad angår de almindelige hollandske læsere ved jeg ikke så meget. Det er trods alt begrænset, hvad jeg endnu har fået udgivet på Hollandsk.

Seriejournalen: - Er der forskel på danske og hollandske tegneserier?
Ole Comoll: - Der er forskelle, men jeg har ikke overblikket til at kunne identificere nogen overordnede forskelle. Jeg vil tro, at man er lidt mere fransk/belgisk-inspireret i Holland. Personlig kender jeg mest "undergrundstegnere", og de er indbyrdes lige så forskellige, som vi er herhjemme.

Seriejournalen: - Du kan godt lide at tage til tegneseriefestivaler i udlandet. Hvad er det, der trækker, og hvad har været din bedste oplevelse?
Ole Comoll: - Det er altid inspirerende at møde nye mennesker (og gamle venner) med entusiasme og respekt for tegneseriemediet, særligt synes jeg, der er et godt fællesskab omkring small press og "alternative serier". Jeg har haft gode oplevelser mange steder ud over Haarlem-festivalen, f.eks. Turnhout i Belgien, Fumetto i Schweiz, Berliner Comics Salon og i Slovenien. Og det var selvfølgelig en stor oplevelse at være i Hong Kong i 1998.

Seriejournalen: - Dimensionsdetektiven. Du og Niels Søndergaard har fået støtte til bind 4. Hvad kommer det til at handle om? Jeg synes at erindre arbejdstitlen "Røven af 4. dimension"?
Ole Comoll: - Ja, vi har fået støtte, men det er lidt tidligt at sige noget om historien. Niels skal lige have den skrevet først. Og jeg kan ikke rigtig sige noget om udgivelsestidspunkt. Vi har heller ikke snakket med Carlsen om det endnu.