D-Cays 24HCD

Da mit bidrag er temmeligt spredt ud over 24hcd-tråden samler jeg den lige her for overskuelighedens skyld..

Det er satme impressionante! Thumbs Up!

Som før nævnt, det er s'gu en lækker finish.
Tillad et verbalt skulderklap, din gamle stratenrøver.

Tak.

Godt at se at du blev færdig (de sidste sider loadede ikke på min skærm derfor min "ikke give op kommentar"- troede vitterligt at du var hoppet fra, i 11 time) sådan, er der så overhovedet nogen der ikke blev færdig!?

Lopez mangler at scanne sine sider - han er ved det, læser jeg på fjæsbog..

Iflg. de "officielle regler" skal han jo bare være færdig med at tegne. Han behøver ikke at have oploadet noget - med mindre han laver en on-line-tegneserie, der ikke er på "sider".

SÃ¥ oploaderiet er jo ren service over for os andre...

Nemmerlig.

Flot resultat, Dan! Som sagt elsker jeg dine underfundige mimerier! Det er verdensklasse.

En rigtig god serie, D. Er det noget, du kunne tænke dig at brygge videre på? Det kunne blive helt fint. Humoren og det grafiske er der helt sikkert allerede.

Det er forfriskende at se alternative måder at lave 24hc på.

Nice!

Jeg kom helt galt fra start og sad fast efter de to første sider...så må man jo gøre hvad man kan med hvad man har...


Det ku være jeg sku lave en tutorial i hvordan man overlever et 24hcd nemmest muligt.

Der var tegninger, der blev gentaget i nye omgivelser, igen og igen! Men disse tegninger var så gennemførte, at de efterlader læseren i en stemning af virkelig velbehag! Og D-Cay - du skal lige vide, at de færreste, der har prøvet at tegne en tegnende - eller skrivende - hånd, er sluppet så godt fra det som dig! Funny-animal delen er også super-duper! Så skønt jeg ikke er sikker på, at jeg i skrivende stund har fattet meget af historien, er jeg dog vild med grafikken! Længe leve den grafiske poesi! Poe Try!

Ja - jeg kan vist godt afsløre at det er en joke. Et spoof på fx. McKean eller Schienkeviez' Big Numbers med uendelige gentagelser, store traumer and what not.

Så at du ikke kan finde hoved og hale i historien er en del af set-uppet. Den er nu meget straight foreward (hvis det ikke lige var for indpakningen): En mand er blevet traumatiseret af hans opvækst og er derfor blevet berømt for at skrive dyster poesi. Men han (bilder sig selv ind at han heller) vil tegne børnebøger (won't we all?).
Hans dystre opvækst symboliseres (sic!) ved Poe (historiens titel er et Poe-citat). Men kærlighed sætter ham i stand til at tage det nødvendige opgøre med hans (far?) barndoms onde ånd.
Hvis der skal gå dansk stil i den kan vi jo påstå at næsen er et fallossymbol ...You do the math.
Hovedpersonen får lavet en børnebog uden at hans dystre stemning ødelægger det (fordi han har taget opgøret). Historien hedder Mam and Dud - byt lige om på vokalerne og se historien om en (i modsætning til forældrenes?) skilsmisse der ender lykkeligt. Hatten symbolisere faderen - katten moderen. Så hvad handler Mam og Dud om? Tja - jeg plejede at få gode danskkarakterer fordi man bare skulle tolke løs. Noget er planlagt - noget går bare som det gør.

Og historien ender med at manden erkender at hans traumer også er kilden til originalitet - hvis du kan bruge din problemer kreativt kan du leve med dem - som Poe.

Bare lav tingene tilstrækkeligt åbne og sammenroede - så kan folk der gider jo tolke hvad som helst....

Nu har jeg læst den et par gange! Poesi! Lyst og livsbekræftende grafisk poesi! Tak for den!

De er rare, disse sammenroede ting.

Er glad for at du nu afslører, at vi befinder os i kliché/pastiche-universet. Sådan tolkede jeg det fra starten af, men jeg blev lidt bekymret, da du reagerede negativt på, at jeg sagde jeg ikke fattede en dart. Så begyndte jeg at lede efter den højere mening. Men det var jo selve meningen i sig selv, og jeg havde fattet den første gang, før jeg forsøgte at fatte den en gang til.