Archs 24-HC

Ja så hopper jeg med på vognen og poster min samlede indsats i en overskuelig tråd. Det blev noget sløset (ca. fra side 2+). Der foregik også et papir+materiale skift (crobs' art 24x32cm-->a4, pen og blæk--> fineliner 0,1) og denne svingen frem og tilbage mellem pen og fineliner skete et par gange (det går bare så meget hurtigere med fineliner!! Men det ser til gengæld bedre/tydeligere ud med blæk.

Ingen tvivl om at kvaliteten ryger til fordel for kvantitet, men jeg nåede det da (dovnede i 2 timer, svedte over de første 2 sider i 4timer, blev så super prodiktiv efter det og uploadede de sidste sider omkring halv syv-tiden)

enjoy:

Jeg ved godt at det måske ikke er en tilsigtet effekt, men historien taget i betragtning virker det ret godt at billederne bliver mere og mere skitseagtige og de sorte flader forsvinder efterhånden som historien skrider frem.
Jeg havde ikke fattet pointen med historien, da jeg så siderne i den oprindelige tråd, men i den rette sammenhæng giver de god mening. Meget poetisk.

Jeg kan godt se, at det passer til historien med det mere og mere skitseagtige, men det skal heller ikke blive for løst - jeg får lidt problemer med at skelne/genkende personerne, men det kan godt være, at det bare er mig

Ellers en rigtig fin og meget poetisk historie

Jeg er ikke sikker på, jeg fatter pointen, men jeg "fatter" en helt fantastisk stemning i den tegneserie. Det er rart. Rigtigt rart.

Vil det hjælpe hvis jeg afslører at stikordene er død, livets vej og "love"?

Det sjove (for mig) er at dele af plottet er en afvasket version af noget jeg tænkte på da jeg var ude og backpacke i foråret, hvor jeg konstant gik med den makabre tanke i baghovedet: hvad gør man hvis man bliver overfaldet og dræbt undervejs? Det blev en lille fin diskusion mellem jeg, mig og mig selv, hvor vi ikke kunne blive enige om hvordan vores sidste sekunder ville udspille sig (1:flashback, 2:tænke på de kære, 3:ynglingssang eller læresætning ville flyve gennem hovedet)

Men jeg er da glad for at se at de meget løst skitserede sider til sidst kan ses som en slags effekt (nærmer os slutningen og det bliver lysere/mere utydeligt) i stedet for tegn på at jeg var ved at gå kold/i krampe

Appropos det med at skelne personerne fra hinanden; jeg blev hurtig klar over problemet undervejs, da de jo konstant fik nyt udseende for hver nye ramme. Karakterdesignene blev ikke så konsistente når det gik så hurtigt- jeg prøvede at løse det ved at give dem hver sin frisure, men selv det hjalp ikke!

Meeen det løser jeg alt sammen til næste år ved kun at have max 2 personer i historien, en masse s/h baggrunde og lave historien i avisstribe format:D

Men det er godt at vide at den har givet noget mening (IRL har meldingerne indtil videre været : forstår det bare ikke, hvad sker der?)