Skriv med på: KURT DUNDER OG MARIANERGRAVEN!

Vel brølt, hr. Becher! Tidspunktet er inde til at genoplive dette eksperiment, hvor forummets medlemmer i fællesskab skriver på Kurt Dunder historien

KURT DUNDER OG MARIANERGRAVEN

- et eventyr, der refereres kort til i albummet "Kurt Dunder i Afrika". Fortsæt på historien (5-10 linier) og så illustrerer jeg. Bidragene skal være tro mod Kurt Dunders univers (læs albummene og de 4 numre af Kurt Dunder & Kompagni, hvis du er i tvivl), og fortsætte loyalt på de foregående bidrag, så vi får en lang, sammenhængende historie.

HVER DAG vil jeg så lave en illustration og lægge den op i denne tråd...

Her er status over historien indtil nu. Nye læsere/medforfattere kan hoppe på her:

"KURT DUNDER & MARIANERGRAVENS HEMMELIGHED"
Skrevet af Seriejournalens læsere
Illustrationer af Frank Madsen

Kurt er hos tandlægen. Han sætter sig ned i venteværelset og bladrer i "National Geographic". En interessant artikel om sudanesiske tallerkennegre fanger hans interesse.
Netop som Kurt er kommet godt i gang med den spændende artikel, lyder der et øresønderrivende skrig inde fra klinikrummet ved siden af.
..."Hvad i alv..!" når Kurt lige at fremstamme, da skriget gentager sig, men denne gang er det endnu højere og langt mere skingert.



"Der er en der er i fare..Ingen skriger sådan med mindre man er døden nær!"
Kurt kaster resolut magasinet fra sig, løber hen og flår døren til klinikværelset op.
Bill sidder i tandlægestolen. Kurt var taget med ham hen på klinikken, fordi Bill var nervøs for hvad lægen kunne finde på. Og med go' grund: Lægen er uforvarende kommet til at bore gennem tand, gummer og gane, og har nu punkteret Bills indre øre, med det resultat, at hans hjernekasse langsomt er ved at implodere.
Eller sådan FØLES det i hvert fald!



Men tandlægen udviser behørig koduite og tilkalder hurtigt en klinikassistent. Hun tager snarrådigt en kæmpesprøjte frem for at bedøve Bills centralnervesystem, men da hendes antrit desværre ikke er ordentligt tilpasset, snubler hun i hydraulikslangen til tandlægestolen.
I det samme kommer Kurt styrtende ind i værelset, og hans pibe og højre hånd perforeres af den flyvende injektionssprøjte. Han kikker forundret på sin pibe og sin hånd, som nu sidder fast i døren. Han når lige at læse skiltet på døren inden han besvimer: "Den næste dør".

Kort efter vågner Kurt op i klinikassistenstens arme. Efter at have børstet støvet af sin pibe og modtaget tandlægens undskyldninger, giver Kurt og tandlægen sig i fællesskab til at undersøge det, der sidder så ubehjælpelig fast imellem Bills tænder: en lille kugle af en metal-legering, hvis lige ikke er set på denne klode. En tur i elektronmikroskopet afslører snart, at kuglen er oversået med underlige symboler og tegn.
Bill erindrer nu, at han og Kurt for nogle uger siden spiste en eksotisk fiskeret på en phillipinsk restaurant, som jævnligt får sjældne fisk skippet hjem fra Guam. Kan denne lille kugle stamme fra denne fisks kød?



Kurt og Bill forlader hastigt klinikken og tager hen på "Restaurant Phu-Mao - Deepsea Delicacies" for at undersøge sagen nærmere. Efter længere tids rummesteren rundt i flere større skraldebøtter fyldt med køkkenaffald og under højlydte protester fra restaurantens ejer og køkkenpersonle, kommer en triumferende Kurt atter op til overfladen med et stort, halvråddent fiskehoved i hånderne, på størrelse med hovedet fra en middelhavstun, men med tydelige træk af at være fra laaaaangt større dybder. Med store døde øjne og en eller anden gyselig dut, som engang har kunnet lyse, stikkende ud fra panden.
Fisken har gennemgået en mystisk mutering, som øjensynligt er forårsaget af noget ekstra-terrestrielt. Kurt beslutter at tage til Philippinerne for at undersøge sagen. Bill bliver bange, og tør ikke rigtigt tage med: "Jeg har vist glemt at slukke komfuret/strygejernet/partikelacceleratoren hjemme på Ålekistevej," prøver han at fremstamme, men han er stadig ikke kommet sig af bedøvelsen og snart står de i check-in-skranken i Kastrup Lufthavn. Kurt roder i sine lommer efter sit VISA-kort, men damen fra Philippine Airlines fortæller, at Kurt Dunder selvfølgelig ikke give noget for turen. "Det er en ære for os at have dem med, hr. Dunder"

Om bord på flyveren forklarer Kurt sin hypotese for Bill, der stadig har papirservietten servietten fra tandlægeklinikken om halsen og tamponerne i munden. "Hvad forårsager de mystiske muteringer? Væsener fra rummet? En undersøisk kemisk fabrik? Og er kuglen med de mærkelige tegn måske en hemmelig besked, som nogen har forsøgt at sende ud? Tegnene må være en slags kode, som, hvis man dechifrerer den, viser vej til stedet." Snart vil de vide meget mere...



"Kurt og Bill forlader hastigt klinikken og tager hen på "Restaurant Phu-Mao - Deepsea Delicacies" for at undersøge sagen nærmere. Efter længere tids rummesteren rundt i flere større skraldebøtter fyldt med køkkenaffald og under højlydte protester fra restaurantens ejer og køkkenpersonle, kommer en triumferende Kurt atter op til overfladen med et stort, halvråddent fiskehoved i hånderne, på størrelse med hovedet fra en middelhavstun, men med tydelige træk af at være fra laaaaangt større dybder. Med store døde øjne og en eller anden gyselig dut, som engang har kunnet lyse, stikkende ud fra panden..."



"Vi må straks tage til Philippinerne for at undersøge sagen!" Kurt peger i retning af Kastrup Lufthavn.
"Jeg har vist glemt at slukke komfuret/strygejernet/partikelacceleratoren hjemme på Ålekistevej," prøver Bill at fremstamme, men må sande, at det er svært at protestere slagkraftigt med en epidoralblokade i underkæben og munden fuld af vattamponer, så snart efter befinder vore to venner sig i check-in-skranken.



Netop som stewarden skulle til at bolte døren lød en høj skarp stemme udefra. En stemme, der ikke var vant til at blive sagt imod.
- Unge mand! De vover ikke at flyve uden os!
- Fifi, jeg SAGDE jo, at der ikke var tid til at købe toldfrit, stønnede Bronto (for ham var det!) under vægten af Fifi la Rouges (for hende var det!) allernødvendigste håndbagage samt en pose med uimodståelige tilbud fra Diors outlet i hal 3.
- Jamen, vi KØBTE jo heller ikke, bemærkede Zero.
- Så! Ti nu stille begge to!!! Nu skal vi nyde turen! Om få timer er vi på Philippinerne og der kender politiet os ikke.
- Det kommer nok, mumlede Zero sådan nærmest lidt for sig selv.
Fifi og hendes bande træder ind i flyet uden at bemærke Kurt og Bill, der sidder på førsteklasses VIP-sæder i dyb samtale med stewardessen.



Fifi og hendes bande træder ind i flyet uden at bemærke Kurt og Bill, der sidder på førsteklasses VIP-sæder i dyb samtale med stewardessen. Fiti indtager bandens trange pladser på turistklasse, to pladser til hende og Zero på skødet af Bronto på det sidste sæde. Gæt selv,om de er glade.
Kurt og Bill diskuterer den mystiske metalkugle, og den mystiske avislæsende passager på sædet bag dem overlytter samtalen. Maden bliver serveret, og bagefter er der en film. Bill forsøger at sove, men kan ikke, og siger så til Kurt: "Jeg strækker lige benene" og går en runde. Pludselig opdager han Zero. Han løber tilbage til første klasse for at fortælle Kurt om sin opdagelse, men Kurts sæde er tomt! Der når lige at gå panik i Bill, da han til lettelse konstaterer, at Kurt er blevet inviteret op i cockpittet af den Natacha-lignende stewardesse. Han løber ud i cockpittet, men inden han når at fortælle, at Fifis håndlanger er om bord i flyet, ser vi at flyet er omringet af en masse besynderlige luftfartøjer, som tvinger dem ned mod oceanets overflade. Og under dem ser man et kolo-enormt undervandsfatøj, der svæver i en kæmpe hvirvelstrøm, en sfære der åbner havet i en lodret tunnel ned til oceanets bund. Langt nede kan man ane en enorm base, beliggende på et basaltplateau.
Den svævende undervandsbåd sender en stråle op, der som en overjordisk kraft griber flyet og tvinger det ned i den åbne hvirvelstrøm. Flyet forsvinder ned i oceanets dyb, som stod det på en kæmpemæssig elevatorplade. Da de passerer ubåden, observerer Kurt, at besætningen består af en masse Nazizombier. "Varulve!" råber Kurt. Taget åbner sig på en af basens bygninger og passagerflyet forsvinder ned i bygningen og taget lukker sig som grådige kæber. Flyvemaskinerne dykker efter ned i hvirvelstrømmen, som store skarveflokke. De perforerer sfæren og lander på landingspladsen foran den undersøiske base, der ligger på kanten af en tektonisk plade. Da de sidste fly er kommet ind i hangarbygningen og dens tag er boltet (for man bolter da undersøiske hangartage?), skydes et missil op, som standser hvirvelstrømmen undervandsbåden fortsætter.



Kurt , Bill, flypersonalet og 1. klassepassagererne, som alle er videnskabsmænd, med hver sin speciale som airodynamik, superledere, altenative energiformer o.lign, bliver ført ind i en kæmpestor konferencesal. Bag dem ser man Nazizombierne begynde at skille flyet ad, mens hver del registreres. På vej dertil ser Kurt et kort øjeblik ind i Fifi's øjne, mens hun og alle 2. klassepassagererne bliver ført ind i en idrætshal. Kurt er bekymret, for godt nok er hun hans arvefjende, men han ønsker alligevel ikke, at hun skal dø. Han sværger at redde hende, hvis det kan lade sig gøre. Bill er sulten.



Da de alle har sat sig, holder en stor Herman Göring-agtig mand, et foredrag med holografier, som viser at disse personer har været på jorden, for 80 år siden.
De havde konstrueret datidens høj-teknologiske krigsmaskiner. I de efterfølgende 80 år havde de været på jorden med 40 års interval. Men sidste gang var flåden ikke kommet hjem og man havde nu lokaliseret usædvanlig aktiviteter i og omkring Marianergraven. Kurt og Professor KnickerBockers viden om udvikling af superenergi på basis af hav-mikrober i Filipinergraven, skal vise sig at være af vital betydning.

"Lebensraum ! Wier mussen Lebensraum nehmen !" Hvortil de tilstedeværende nazi-robotter med hæleklak indtager stram retstilling ! Kurt, Bill, KnickerBocker og de øvrige videnskabsmænd, undtagen Dr. Kay Nudsen, med de kraftige øjenbryn, kigger sig forundret omkring... Attila skynder sig at lave en sideskilning, mens han gør honnør.
Det forekommer Kurt, at en del af ansigterne er kendte. Til hans store forbavselse er det intelligensiaen fra Verdenshistorien, Da Vinci, Cæsar, Napoleon, Attila, Niels Bohr, raketeksperten professor Phillip Mortimer, Achileus, Freddy Milton, Archimedes, Sartre, Pedro Becher, Nietzsche, Oppenheimer, Bismark, Rehr, Thopman o.s.v."

Kurt og Bill føres af vagter op til et anvist værelse, hvor der er lagt selskabstøj frem til dem - men stadig ikke noget mad, konstaterer Bill med støt stigende desperation. I det samme træder Gøring-lookaliken ind i rummet. Han gør tegn til sine to robotlivvagter om at lade ham alene med sine gæster. Han konstaterer med tilfredshed, at Kurts kjolesæt passer, og undlader høfligt at kommentere Bills påklædning.



"Hvad er Deres plan, herr Göring?"
"At erobre VERDENSHERREDØMMET! BWUHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!"
Göring slog hælene sammen og tømte sig glas i ét drag uden at spilde.
"De er en kæltring, herr Feltmarskal!" sagde Kurt og holdt tyskerens blik fast. Görings fede øjenlåg sitrede let. "Inden dagen er omme, sidder De bag tremmer!" Kurt nippede til vinen. "Hm! En Château Trotanoy Pomerol...mmm...årgang 1966...en udmærket sovevin! Min kompliment, men De burde prøve årgang 1961. Den får man ikke hovedpine af!"



"Tölper! Kältring! Elendige vintaabe!" brøler Hermann Göring, afsindig af raseri over Kurt Dunders næsvished. Hvis i hovedet og med opbydelsen af al sin kraft kaster marskallen sit flæskefede korpus i retning af vor helt, men Kurt træder med en graciøs bevægelse, der er en tyrefægter værdig, til side og Det fjerde Riges leder brager med voldsom kraft ind i væggen bag Kurt og Bill. Göring snerrer og vender sig med en overmenneskelig hurtighed mod vore venner, da Kurt ender samtalen med en kraftig uppercut.



"Det var Sørens!" siger Kurt, da tandhjul, hjernemasse og radiorør flyver om ørerne på dem. "Så var han altså også en robot! Formentlig affødt af et af de hemmelige våbenprojekter i 2. verdenskrigs sidste dage! Da Göring begik selvmord, blev hans hjerne overført til denne primitive prototype på en krigsrobot!"
"Hvor ved du bare alting!" siger Bill og ser beundrende på sin ven.
"Hurtigt!" siger Kurt! "Træk tøjet af ham!"
Bill ser vantro på sin ven med alle tegn på rædsel, men Kurt beroliger ham: "Du skal forklædes som Göring! Med lidt held er det vores billet ud af dette galehus!"
Bill trækker på skuldrene og gør, som Kurt siger. Bukserne passer akkurat, jakken strammer lidt og der mangler et par medaljer for tapperhed og tro støvlepudsning.
"Det skal nok fungere!" siger Kurt.
I samme nu lyder der afmålte, metalliske skridt ved døren.



Fortsættelse følger...

Frank og Dan tegner på illustrationerne til "Kurt Dunder & Marianergravens Hemmelighed": Frank tegner figurerne, D-Cay tegner baggrunde og alle de svære detaljer, Frank ikke kunne finde ud af.


Da Seriejournalen i går aftes fejrede den årlige juefrokost for forummets 20 mest aktive debattører og særligt flittige skribenter hev værten en kanin (eller måske snarere en kanon) op af hatten: Gæsterne blev inddelt i 4 hold med besked om at skrive slutningen på "Kurt Dunder & Marianergravens Hemmelighed". Imens skulle værten selv så løbende illustrere forfatterholdenes manuskripter, assisteret af D-Cay med særligt ansvar for baggrunde (gidsler, førerbunkere, armbåndsure, folkevogne, røde knapper, nitter og skraveringer). Det blev en effektiv arbejdstime, der bragte mange gode og originale ideer på bordet - og resulterede i nedenstående tegninger.

Forfatterholdenes tekster følger senere. Stay tuned, som de siger i Hirtshals.


Sussi Bech og Thopmans manuskript.


Efter at have pandet Hitler-robotten en på bærret snupper Kurt hurtigt dens overskæg.


Vore venner undgår ikke at blive opdaget, og snart går den vilde jagt gennem det 4. riges imponerende undersøiske bunkeranlæg i Marianergraven.


Det lykkes Kurt og Bill at lokalisere den bunker, hvor gidslerne fra flyet bliver holdt fanget.


Kurt og Bill skydes ud som torpedoer fra en af ubådene.


The final showdown: Efter visse indlendende problemer trykker Kurt på den røde knap, der sprænger hele anlægget i luften.


Hvad der sker på ovenstående tegning, vides ikke, men den blev udført af Becher og D-Cay under højlydt fnisen og indflydelse af en del jysk påskebryg.


Slutbillede: De 60 mio. folkevogne drager ud i rummet på jagt efter en ny mening i tilværelsen.

Tester lige en nyindkøbt scanner med denne halvfærdige tegning af Kurt og Bill, der flygter i rædsel fra Hitler-robotten. Den lå i nogle bunker, der kom frem i lyset, da vi byggede tegnestuen om i Birkerød.

Nyeste nummer af ImagineFX er dedikeret til robotter...flere skruer siger jeg bare....

Tværtimod! Iflg. pålidelige kilder havde Føreren en skrue løs. Én skrue! Og muligvis løse tænder...

Hvordan ser din Hitler-robot da ud?

Kurts samtale med stewardessen er på mere end een måde tegnet fra en genial synsvinkel! Er scenen, hvor Kurt og Bill sidder inde i restauranten, oprindeligt tegnet til en anden historie? Får vi nogensinde "Det 5. Evangelium" at se? Og endelig: I hvilke papirudgivelser er Kurt Dunder repræsenteret? Jeg ved, at der har været nogle bladudgivelser, hvor Kurt er repræsenteret - men hvor mange? Og hvad har der ellers været udover de tre albums fra Carlsen, som jeg har?

Min brave mand! Svaret på Deres spørgsmål er besvaret udtømmende på nedenstående webadresse:

http://comicwiki.dk/wiki/Kurt_Dunder

Men hvad sker der nu? Bliver Kurt og Bill indhentet af Hitlerrobotten? Eller...?

Ja, så fandt jeg da ud af noget af det! Jeg kan dog ikke se noget om, hvorvidt "Det 5. Evangelium" engang med tiden vil komme! Mht. om Kurt og Bill bliver indhentet af Hitler-botten, har vi da fået svar!!!?

Jeps. Eller faktisk fanger den kun Kurt - i en herreekviperingsforretning, hvor han lige er et smut inde og købe en skjorte med skjult knaplukning til sit kjolesæt. Bill undslipper og slår sig ned i Manila, hvor han starter en lille shippingvirksomhed, som primært gør sig i at fragte dåsekokosmælk til USA.

Ja, hvornår mon A340 fra Alitalia endelig lander i Damaskus, og er det lykkedes den udspekulerede Fifi la Rouge (som sjovt nok har fødselsdag samme dato som frank) helt at fordreje hovedet på vor helt på den lange rejse?

Et herligt gensyn, nu afventer vi bare spændt fortsættelsen.

Åbningsbilledet er enddog rigtig godt, selvom der blot er tale om en skitse. Ser frem til en dag at få hele historien!

Ja, foreløbigt minder det mest om Kurt Dunder og Alfabetkunsten , bliver rart når den kommer på tryk og i farver.

"Kurt Dunder og Analfabetkunsten"?